Starten til WWII i Europa går faktisk godt 300 år tilbage

Kortet viser de mange både små og store stater, der indgik i "Det tyske Forbund" fra 1815-1866. Som det ses var der ét kejserrige (Østrig), adskillige kongeriger (bl.a. Preussen) samt mange (stor-)hertugdømmer og bystater.

Det er måske nok lidt af en påstand at hævde, at kimen til 2. verdenskrig faktisk går godt 300 år tilbage - til 30-årskrigen. Ikke desto mindre opstod ét af de væsentlige stridspunkter mellem Frankrig og Tyskland i den forbindelse - nemlig det nationale tilhørsforhold for Elsaβ & Lothringen. Efter 1945, hvor Frankrig beslaglagde landsdelen for tredje gang, påbegyndtes en "forfranskning" af de to områder. En undersøgelse af udbredelsen af det franske og tyske sprog i de to områder ved starten af 1900-tallet viser, at et flertal af befolkningen var tysksprogede.

Ser vi på stednavne og efternavne er der en klar overvægt af tysk-klingende navne, hvilket plejer at være en god indikator for det primære tilhørsforhold. Efter 2. verdenskrig har Frankrig gjort alt for at undertrykke alt tysk i regionen, bl. a. er de et af de få lande, der ikke har tilsluttet sig "Konventionen til beskyttelse af nationale mindretal"!

Optakten til 2. verdenskrig – fra 1618 til 1941 = 323 år

Episode

Hvad skete der?

30-års krigen 1618-1648

Egentlig en religionskrig, der blev udkæmpet i den sydlige del af de tyske lande, der nærmest var affolkede efter krigen(ene). Elsaβ & Lothringen, der havde været ét af de mange tyske lande i flere hundrede år, blev erobret af franskmændene, der kaldte det Alsace & Lorraine. Hermed startede ét af de tilbagevendende stridspunkter mellem Frankrig og de tyske lande. 

Napoleon og Rhinforbundet 1806-1815

Det Tysk-Romerske rige havde eksisteret 962-1806, og omfattede store dele af Vest- og Centraleuropa. Napoleon erobrede en stor del af disse lande i 1806 under Napoleonskrigene, og tvang de fleste af disse tyske lande ind i Rhinforbundet, der var styret af Napoleon. I øvrigt lagde Napoleonskrigene store dele af det nuværende Tyskland øde – dengang levede fremrykkende hære ”af landet”. Da Napoleon med 600.000 soldater drog mod Rusland, efterlod han hungersnødlignende tilstande i Nordtyskland. Napoleon førte krig mod de fleste af sine naboer, og kunne i sin fremfærd minde om en anden berømt/berygtet feltherre 130 år senere – tapetsermesteren fra Østrig.

Det Tyske Forbund 1815-1866 

Efter Napoleons fald i 1815 etablerede de op mod 40 tyske lande et forbund, der ganske vist havde fælles parlament, men ikke domstole. Og der var stadig op mod 40 statsoverhoveder. Kongeriget Preussen fik mere og mere magt i Forbundet. En anden stormagt i forbundet var dobbeltmonarkiet - kejserriget Østrig-Ungarn (det tyske Østrig var et kejserrige – Ungarn var et kongerige, men de havde samme monark – kejser/konge samt separate parlamenter)

Det Nordtyske forbund 1867-1871

Efter krigen i 1864 mod Danmark, opstod der stridigheder mellem Prøjsen og Østrig om delingen af rovet (Schleswig-Holstein). Preussen meldte sig ud af Det Tyske Forbund, og dannede Det Nordtyske Forbund. I 1866 kom det til en rask lille krig mellem Preussen og Østrig, som Preussen let vandt.

Den Fransk-Preussiske krig 1870-1871

Den franske kejser, Napoleon den 3. erklærede i 1870 Preussen krig. Baggrunden var uenighed om arvefølgen til den spanske trone, og så havde Napoleon indenrigspolitiske problemer, som han mente nemt kunne klares med en rask lille krig mod Preussen med fransk sejr, selvfølgelig. Så Napoleon erklærede krig mod Det Nordtyske Forbund med Preussen i spidsen, men trods styrkemæssig overlegenhed kunne franskmændene ikke besejre deres preussiske modstandere. Preussen benyttede lejligheden til at tilbageerobre Elsaβ & Lothringen. Franskmændene blev pålagt at betale en krigsskadeerstatning på 4 mia guldfrank (49 år senere skulle tyskerne betale 138 mia. guldmark i erstatning).

Kejserriget Tyskland opstår i 1871

Tyskerne med Bismarck som primus motor valgte at samle alle de tyske småriger til ét, stort rige – et kejserrige – med den preussiske kong Wilhelm som kejser. De var efterhånden blevet klar over problemerne med deres ”kleinstaterei”. Wilhelm blev udråbt til kejser i spejlsalen på slottet Versailles, hvor tyskerne havde deres hovedkvarter under belejringen af Paris. 

Årsagen til 1. Verdenskrig 1914-1918

Kejserriget Østrig var ikke en del af det nye tyske kejserrige, men de to tyske lande var nære allierede. Så da ærkehertug Franz Ferdinand og hustru (arving til kejserkronen i Østrig) blev myrdet af en serbisk terrorist Gavrilo Princip, sendte den østrigske kejser serbernes kong Peter et ultimatum: ”Sørg for at stoppe disse serbiske terrorister – ellers..”. Den serbiske kong Peter støttede tilsyneladende terroristerne, idet han drømte om et ”storserbien”, der omfattede dele af det Østrig-Ungarske rige og den serbiske regeringschef kendte til attentatplanerne. Serbien var allieret med Rusland, og kong Peter søgte straks hjælp hos tsar Nicholas II, der fandt østrigerne ultimatum ”uforskammet”. Rusland mobiliserede, Østrig erklærede Serbien krig, Tyskland fulgte trop pga. allianceforpligtelser, Rusland erklærede krig mod Østrig og Tyskland, England og Frankrig, som var allierede med Rusland, erklærede krig mod Østrig og Tyskland. Så indviklet eller nemt kan det være at starte en verdenskrig!

Versailles traktaten 1919 (1920)

Som bekendt tabte tyskerne krigen, som bedst kan betegnes som én lang ”stillingskrig” på vestfronten. Den tyske hær og befolkning var direkte udsultet p.g.a. den britiske flådeblokade af tyske havne. Versailles traktaten pålagde tyskerne en lang række militære begrænsninger, franskmændene krævede endda, at Tyskland skulle opdeles som før 1871. Krigsskadeerstatningen blev på 138 mia. guldmark selvom man vel ikke entydigt kan sige, at Tyskland var skyld i krigen (USA stod af her), og Frankrig erobrede Elsaβ & Lothringen. Østrig-Ungarn blev opsplittet, og Tyskland mistede områder med store tyske mindretal (bl. a. blev Østpreussen sønderlemmet). Entendens overstkommanderende paa vestfronten, den franske marskal Foch, udtalte: ”Dette er ikke en fredsaftale, men 20 års våbenhvile” (han skulle bare vide). USA indgik i 1922 sin egen fredsaftale med Tyskland. Den tyske kejser blev afsat, og Weimar republikken opstod.

Mellemkrigsårene 1919 - 1939

Nationalsocialisterne opstod som bevægelse, der var stor politisk utilfredshed i Tyskland og flere kommunistiske opstande, hvor den  socialdemokratiske regering brugte nationalsocialisterne (SA) til at slå disse oprør ned. Til sidst blev nationalsocialisterne trætte af at optræde som ”lejesoldater” for socialdemokraterne, og de begyndte at vinde indflydelse via stemmesedlerne. Med i billedet hører også den belgisk-franske besættelse af Ruhr-området i 1920’erne fordi tyskerne ikke kunne betale den enorme krigsskadeerstatning. Besættelsen var medvirkende årsag til, at den tyske økonomi brød helt sammen. Fra 1933 erobrede nazisterne med Hitler i spidsen den politiske magt i landet, og Tyskland havde nu en stærk leder, som mange tyskere foretrak. De næste 6 år frem mod 2. Verdenskrigs start, koncentrerede Hitler al statsmagt omkring sit parti NSDAP

Østrigs ”Ansluss”, foråret 1938

Østrig indlemmes i Tyskland. Efter 1. verdenskrig ønskede de østrigske politikere i 1920 at slutte sig til Tyskland, men Entendens medlemmer modsatte sig. De to lande måtte ikke engang lave en toldunion. 18 år senere i 1938 var de østrigske politikere modstandere af tanken, men et stort befolkningsflertal gik ind for tanken. Altså en helt ublodig indlemmelse af Østrig i Tyskland.

München aftalen 1938

Tyskland stiller territoriale krav til Tjekkoslovakiet. Efter fredsslutningen i 1919 er der store tyske og ungarske mindretal i landene omkring Tyskland, og som følge af aftalen kan Tyskland besætte Sudeterland, Ungarn grænseområder til Slovakiet, Polen et mindre grænseområde i det nordlige tjekkiet. Året efter bliver de tilbageværende tjekkiske områder omdannet til en tysk satelit-stat (Böhmen und Mähren). Resten af Tjekkoslovakiet bliver til Slovakiet – også en tysk satelit-stat.

Molotov-Ribbentrop pagten august 1939

Den 23. august 1939 indgår Hitler og Stalin en ikke-angrebspagt, dette til trods for, at Hitler betragtede bolsjevikkerne som sin hovedfjende. Stalin er i denne forbindelse naiv, men regner med, at han har skabt ro på den udenrigspolitiske front, så han kan konsolidere sin magtposition indenrigspolitisk. De to landes udenrigsministre aftaler deres respektive landes interesseområder – de baltiske lande og Finland hører til russernes interesseområde (afstået af Rusland efter 1. verdenskrig), og Den ”Polske korridor” (tidl. del af Østpreusen, afstået 1919) hører til tyskernes interesseområde. Resten af Polen aftaler de to parter at dele mellem sig.

Invasionen af Polen september 1939

Den 1. september angriber tyskerne Polen vestfra, og den 17. september angriber russerne østfra.  Landet var dermed fuldstændigt besat af de to angribende lande. Allerede november 1939 angreb russerne også Finland (Vinterkrigen 30. november 1939 – 13. marts 1940).

England og Frankrig erklærer Tyskland krig 3. september 1939

Allerede den 3. september erklærer en række af Polens vestlige allierede krig mod Tyskland - herunder England og Frankrig. Imidlertid foretager ingen af parterne sig noget i tiden fra den 3. september 1939 til den 10. maj 1940 (altså godt 8 mdr.) Perioden kaldes på engelsk ”The Phoney War” (spøgelseskrigen). Franskmændene var ikke særligt interesserede i en krig – mange huskede kun alt for godt skyttegravenes rædsler fra 1. verdenskrig. Og hverken England eller Frankrig var mandskabsmæssigt eller materielt særligt godt forberedt på krig. BEMÆRK: Ingen af de vestlige lande erklærede krig mod Rusland – tværtimod hjalp især amerikanerne og englænderne senere russerne rent materielt. 

Besættelsen af Danmark og Norge 9. april 1940

Tyskerne iværksatte 9. april 1940 ”Fall Weserübung” og ”Weserübung Nord” – besættelsen af Danmark og Norge. Egentlig var tyskerne ikke særligt interesserede i Danmark, hvorimod Norge var vigtig for den tyske flåde og luftvåben, idet de fra hele Norges lange vestkyst havde mulighed for at angribe de allierede konvojer til Murmansk i Nordatlanten. Danmark kom så at sige med i købet, for derigennem sikrede tyskerne den sydlige del af ruten til Norge. Endelig var Danmark landfast med Tyskland, og en evt. allieret invasion af Danmark kunne derfor blive ubehagelig for tyskerne. NB: De allierede landsatte 15.000 soldater ved Narvik i Nordnorge den 15. april 1940 for at erobre jernbaneforbindelsen mellem Narvik og Kiruna i Sverige, hvorfra tyskerne om vinteren kunne transportere svensk jernmalm til den isfrie havn i Narvik. Ja, det er rigtigt: Det neutrale Sverige leverede bl. a. jernmalm til tyskerne, hvorved disse kunne opretholde deres våbenproduktion!

Invasionen af Frankrig 10. maj 1940

Den egentlige krig på vestfronten startede med tyskernes angreb på Frankrig den 10. maj 1940. På blot 46 dage – frem til den 25. juni 1940 – havde tyskerne erobret Frankrig med deres ”Blitzkrieg” og taget 1 ½ mio. franske soldater til fange. Store dele af Den Britiske Ekspeditionsstyrke (the Britsh Expeditionary Force – BEF) nåede sammen med et større antal franske soldater at blive evakueret fra Dunkerque til England i perioden 26. maj til 4. juni 1940. Tyskerne var nu igen i besiddelse af Elsaβ & Lothringen, som de i 1945 igen mistede til Frankrig  

Operation Catapult, 3. juli 1940

Efter Frankrigs overgivelse 25. juni 1940 og Vichy regeringens overtagelse af magten i Frankrig, forsøger englænderne at overtale den store Vichy-ledede flåde rundt omkring i verden at slutte sig til England. Det lykkes ved Alexandria, Ægypten, men ved Mers-el-Kebir (Algier) og Dakar i Fransk Vestafrika samt Syrien og Libanon kæmpede de franske krigsskibe mod de britiske.

Operation Ørneangreb 13. august 1940

August 1940 indledte tyskerne Unternehmen Adlerangriff – Luftslaget om England. Adlerangriff var forløberen for Unternehmen Seelöwe – Invasionen af England. Da tyskerne ikke kom nogen vegne med deres Adlerangriff, opgav de oktober/november 1940 Unternehmen Seelöwe.

Italiensk angreb på engelske besiddelser i Nordafrika aug-sep 1940

Italien angriber de britiske mandater Ægypten og Sudan samt Fransk og Britisk Somaliland. Målet er at skaffe forbindelse mellem de italienske besiddelser Libyen og Italiensk Østafrika (Afrikas Horn = Somaliland, Eritrea og Etiopien). På trods af englændernes undertal, må Italienerne have hjælp fra Tyskland, og Rommel træder til med Afrikakorpset. Ørkenkrigen i Nordafrika varer til 13. maj 1943, hvor tyskerne efter amerikansk intervenering må overgive sig.

Italien angriber Grækenland 28. oktober 1940

Den 28. oktober 1940 angriber Italien Grækenland via Albanien, men efter græske modangreb foråret 1941, må italienerne trække sig tilbage til Albanien. Igen må italienerne have hjælp fra Tyskland, der udover Grækenland og Kreta også erobrer Jugoslavien.

 

Tyskerne invaderer Rusland 22. juni 1941

Tyskerne indleder ”Operation Barbarossa”, og invaderer Rusland med 3,8 mio. mand. Hermed er krigen på Østfronten begyndt. Den varer frem til primo maj 1945, hvor Tyskland er besejret.

Starten af Stillehavskrigen 7.-8. december 1941

Efter Japanernes angreb på Kina i 1937 (Manchuriet allerede i 1931) og senere invasionen af Fransk Indokina i 1940, indledte USA og række andre lande en embargo mod det råstof-fattige Japan. De blev især ramt af den manglende import fra USA samt ditto olie fra Hollandsk Borneo. Japan indleder herefter Stillehavskrigen 7. december 1941 med angrebet på amerikanske flådefartøjer og andre installationer i Pearl Harbor på Oahu, Hawaii. Samme dag går japanerne i land på Malaya-halvøen samt angriber øen Midway. Dagen efter den 8. december angriber japanerne Philippinerne, Hongkong samt invaderer Thailand. De næste seks måneder erobrer japanerne en lang række stillehavsøer. Stillehavskrigen sluttede 2. september 1945 med Japans kapitulation.

 

Tyskernes besættelse af Danmark og Norge 9. april 1940