Sildesalat - en lidt overset ting blandt silderetterne!

Sildesalat á la Arla

Som nævnt under afsnittet med ”Karrysild”, har jeg 65 opskrifter med ”Sildesalat”. Mange mennesker forbinder sildesalat med den røde, som vi kan købe i supermarkedet. Men, sildesalat kan være mange ting. Bevares, det er rigtigt, at der indgår rødbeder (og saften herfra) i rigtigt mange opskrifter på sildesalat, hvorfor de fleste sildesalater vil være mere eller mindre røde. Jeg har fortrinsvis valgt at offentliggøre en række alternative opskrifter på sildesalat – der er nemlig rigtig mange måder at lave sildesalat på – og det er ikke kun os danskere, der holder af sildesalat.

Jeg har valgt at lægge 25 opskrifter med ”Sildesalat” ud på hjemmesiden, men som jeg også nævner under bl. a. ”Stegte sild”, kan der forekomme ”dobbeltgængere” som er omtalt under fanen: ”Sildefrokost 2000 –”

Velbekomme!

Silderet:

Ingredienser:

 

Fremgangsmåde:

Sildesalat á la Arla

1.

2½ dl cheasy fraiche
½ tsk groft salt
1 spsk mild, sød sennep
1 tsk sukker

Fyld:
4 marinerede sildefileter (ca. 300 g)

Fyld, fortsat:

100 gsyltede rødbeder
3 æbler, fx coxorange (ca. 450 g)

Pynt:
Hakkede, syltede rødbeder
Mar. sildefileter i strimler

Bland cremefraiche med krydderier. Smag salatsaucen til.

Læg sildefileter og rødbeder til afdrypning i en sigte. Skær sildefileterne i strimler á ca 1 ½ cm samt rødbeder og æbler i tern. Gem lidt af sildefileterne og rødbederne til pynt. Vend fyldet i salatsaucen. Anret og pynt salaten lige før serveringen som vist på billedet.

Sildesalat

à la

Livonienne

2.

4 kryddersildefileter

4 – 5 kolde, kogte kartofler

1 madæble (skrællet)

Hakket persille

 

Hakket kørvel

Lidt estragonblade

Lidt finthakket top af fennikel

Olivenolie

Eddike            

Cayenne

Fileterne af kryddersild, de kolde kogte kartofler og de skrællede æbler skæres i firkanter.

 

Blandes og tilsættes hakket persille, kørvel, estragonblade og fennikel.

 

Røres op med olie og eddike, og smages til med cayennepeber.

Sildesalat

á la

Mathilde

3.

 

25 g smør/margarine

3 spsk hvedemel

2 dlrødbedeeddike

1dl suppe

1 – 2 tsk sukker

1 tsk sennepspulver

1/8 tsk peber

3 dråber engelsk sauce

Fyld:

1 spegesildefilet

1 syltet rødbede

1 syltet agurk

1 æble

1 skive tunge eller steg

1 spsk Monini olie

 

Smør/margarine, mel, rødbedeeddike og suppe bages sammen, smages til med krydderier og afkøles.

 

Fyldet snittes i strimler og røres i.

 

Salaten trækker 1/2-1 time, smages til og røres blank med lidt olie.

 

Sildesalat

á la

McAllan

4.

 

3 udvandede spegesild fileter

2 kogte kartofler

2 æbler

1 syltet agurk 

2 spsk hk løg 

Hvid peber

1 dl creme fraiche 

½ dl mayonnaise 

1 spsk  rødbedeeddike 

1 spsk lys fransk sennep 

Lidt sukker.

 

Alt skæres op i små tern og blandes med creme fraiche, mayonnaise, rødbedeeddike og sennep samt sukker.

Lad den stå et par timer i køleskab – herefter kan du vende den ud på et fad pyntet med salat.

Når sildesalaten er vendt ud på fadet, pyntes med æg og hakkede løg langs kanten samt hakket rødbede.

Sildesalat á la mormor Lilly

5.

 

1 glas rødbeder (ca.500 g)

4 kogte, kolde kartofler, ca.250 g

10 skiver lageragurk

2 æbler

1-2 fileter marinerede sild

 

Lidt peber

Lidt sukker

Ca. 1 ½ spsk rødbedesaft

 Til pynt:

Lidt flødeskum el. creme fraiche

 

Skær rødbeder, kartofler, agurkeskiver og æbler i små, fine terninger. Skær fileterne i så små stykker som muligt.

Bland alle ingredienserne og smag til med peber og sukker. Tilsæt rødbedesaften. Fór en rund skål med plastfilm og kom sildesalaten i. Dæk til med plastfolie og stil det koldt til næste dag. Ved serveringen fjernes plastfolien over skålen, der vendes på en tallerken. Plasfolien inde i skålen gør det nemmere at få indholdet ud – helst i samme form som skålen. Før serveringen dekoreres der med lidt flødeskum el. creme fraiche på toppen.

Sildesalat á la Rossoli

6.

2 sildefileter

 3 – 4 kogte kartofler

3 – 4 syltede rødbeder

2 – 3 kogte gulerødder

2 mellemstore løg

 

1 – 2 æbler

2 syltede agurker

2 hårdkogte æg

Sauce:

1 dlpiskefløde

2 spsk rødbedesaft

1 spsk lagereddike

Hak alt i mindre dele – undtagen æggene, der skal bruges til garnering. Bland det hele sammen. Lav helst sildesalaten dagen før, så den kan nå at trække.

Til sidste garneres der med skiver af hårdkogte æg.

Sildesalat

á la Sidse

7.

 

3 marinerede sildefileter

2 små bløde flødeoste

3 spsk cheasy fraiche

 

1 tsk revet løg

1 lille glas dansk kaviar

1 stort syrligt æble

Salatblade

4 citronskiver.

Rør flødeostene linde med den syrlige piskefløde og tilsæt revet løg og kaviar. Bland det hele godt.

Skær sildefileter og skrællet æble i små terninger og anret dem i en skål, der pyntes med salatblade i siderne. Blandingen af flødeost hældes herefter over sild og æbler, og der pyntes før serveringen med citronskiver og karse. Stil retten i køleskabet i ca. 1 time inden serveringen.

Sildesalat Born-holmsk

8.

 

500 g kogt kalvekød

150 gsildefilet

150 gsyltede asier

200 gsyltede rødbeder

1 dl rødbedesaft

 

 

1 dlribssaft

1 spsk sennep

Sukker efter behov

Hårdkogte æg i skiver

Brøndkarse

 

Sildene tages op af saltlagen og udvandes i nogle timer i koldt vand, inden de fileteres. I mangel af salte sild kan almindelige marinerede sild godt bruges. Kalvekødet koges mørt. Kalvekødet kan til dels eller helt erstattes af svinekød. Kød, sild, asier og rødbeder køres gennem kødhakkemaskinen 1-2 gange.

Røres sammen med det øvrige. Konsistensen skal ikke være for blød, farven bliver lyserød, smagen sur/sød. Laves altid mindst dagen før, den skal bruges.. Først da kommer sildesmagen frem. Serveres i en glasskål, pyntet med skiver af kogte æg og brøndkarse.

Sildesalat diable

9.

 

250 g roastbeef

4 marinerede sildefileter

1 hårdkogt æg

1 løg

1 halv grøn peberfrugt

1 halv rød peberfrugt

1 kvart agurk

100 g champignon

Marinade:

3 spsk estragon eddike

1 spsk chilisauce

3 spsk olivenolie

Hakket persille Hakket persille

Salt - friskkværnet peber

 

Rens svampene, svits dem på panden og køl dem af. Skær sild og roastbeef i stykker på et par cm. Rens peberfrugterne, fjern frøstolen og skær de halverede pebre i strimler. Skær løget i ringe, agurken i strimler og bland ingredienserne i en skål.

Bland marinaden, hæld den over salaten og lad den trække en times tid i køleskabet.

Pynt med æggestykker.

 

Sildesalat færøsk

10.

3 gammeldags modnede,
marinerede sild
2 spsk. finthakkede Paradiso
cornichoner

Krydderurteblanding
1 spsk. finthakket karse

1 spsk. finthakket persille
1 spsk. finthakket blegselleri

Blanding, fortsat:

½ spsk. finthakket løg
1 spsk. hvidvinseddike

Dressing:
1/2 dl mayonnaise

1 dl kvark 0,1 %
1 dl creme fraiche 18 %
1/2 tsk. Colman’s sennepspulver
1 tsk. akacie honning

Pynt:
Persille og cornichoner

Sild tørres fri for væde og skæres i mindre stykker á1 cmtykkelse. Karse, persille, blegselleri og løg trækker i hvidvinseddike i ca. 15 min. Ingredienser til dressingen røres sammen.

 

Sild, cornichoner og krydderurteblandingen tilsættes.

Trækker i mindst 8 timer i køleskab før servering.

Pyntes med persille og et par cornichoner.

Sildesalat gl. alsisk

11.

4 marinerede sild

2 dlpiskefløde

100 gmayonnaise

1 tsk karry

1 - 2 røde æbler

1 - 2 porrer

25 ghakkede mandler

Salt

Peber

Pisk fløden til blød skum og bland den med mayonnaise. Tilsæt karry og mandler.

Skær æblerne i små tern med skræl, skær porrerne i tynde skiver og skær sildene i små snitter.

Bland det hele forsigtigt og smag til med salt og peber.

Sildesalat hollandsk

12.

 

2 skyllede og strimlede matjesfileter

6 hårdkogte og hakkede æg

1 lille blomkålshoved i små buketter
(knapt færdigkogte)

 

Sauce:

1 dlcheasy fraiche

1 dlmayonnaise

½ tsk salt

½ dl finthakket dild

1 tsk karry

Bland æg, sild og blomkål i en skål.

Bland alle ingredienserne til saucen, og vend den forsigtigt i sildeblandingen.

Lad det trække koldt i nogle timer før serveringen.

 

Sildesalat i sauce

13.

 

½ kg kartofler, gerne asparges

4-6 matjessildefileter (el. kryddersild)

1 porre

1 bdt radiser

2-3 hårdkogte æg

1 icebergsalat

Sauce:

2 dlyoghurt

2 spsk farin

3 spsk fransk sennep

½ tsk salt

½ dl hakket dild

 

Skrap og kog kartoflerne. Lad dem køle af, og skær kartoflerne i halve eller mindre stykker. Skyl silden, afdryp den og skær den i små strimler. Skær 2/3 af porren og radiserne i h.h.v. strimler og skiver. Æggene skæres i kvarter. Tag 1/3 af salaten, skyl den og skær den i strimler.

Bland alle ingredienserne incl. Silden i en skål, hvorefter saucen hældes over. Der pyntes med lidt radiseskiver og porreringe.

 

Sildesalat indisk

14.

3 gammeldags modnede, marinerede sild
1 cox orange æble
Evt. 2-3 hårdkogte æg

Pynt:
Paradiso mango chutney

 

Dressing:
1/2 dl mayonnaise

1 dl kvark 0,1 %
1 dl creme fraiche 18%
2-3 tsk god indisk karry
3 spsk Paradiso mango chutney stærk

Sildene tørres fri for væde og skæres i mindre stykker á 1 cmtykkelse. Æblet skrælles og skæres i små tern. Ingredienser til dressingen røres sammen. Sild, æblestykker og evt. grofthakkede æg tilsættes.

Trækker i mindst 8 timer i køleskab før servering. Pyntes med lidt mango chutney før servering.

Tips! Hårdkogte æg kan også serveres ved siden af som tilbehør.

Sildesalat italiensk

15.

 

4 - 6 spegesildefileter

2 - 3 spsk vineddike

1 - 1½ dl olie

1 dlløg, fint hakket

½ dl gulerod, groft hakket

1 - 2 fed hvidløg, friske

1 - 2 chilipeber, tørrede hele

1 spsk persille, hakket

Skiver af fyldte oliven

Sildefileterne udvandes som man kan lide dem og skæres i passende stykker eller tynde strimler og lægges i en skål.

Eddike og olie piskes sammen og blandes med de fint hakkede løg, groftreven gulerod, kunst hvidløg, et par tørrede chilipeberhylstre og hakket persille. Marinaden hældes over silden og er bedst hvis den står til næste dag.

Sildesalat landpostens

16.

 

2 krydddersildefileter

2 hårdkogte æg

2 tomater

100 gmayonnaise

Til pynt:

1 tsk hakket dild

2 tsk hakket kapers

Sild, æg og tomater hakkes groft. Blandes i mayonnaisen.

Anrettes og drysses med hakket dild og hakket kapers.

Sildesalat Luxem-bourg

17.

 

3 sildefileter, marinerede

4 spsk olie

½ - 1 tsk gul sennep, tør

2 - 3 spsk vineddike

1 dlløg, finthakket

¼ - ½ tsk paprika

½ -1 dlcreme fraiche

1 - 2 æbler, skrællede

Purløg

Persille

Sildefileterne skæres i tynde strimler og lægges i en skål. Krydderier, eddike, olie og creme fraiche piskes sammen, halvdelen hældes over sildestykkerne. Æblerne skrælles og skæres i tynde både og lægges taglagt over silden. Resten af dressingen hældes over og anretningen drysses med masser af fintklippet purløg og hakket persille.

Sildesalat med ishavsrogn

18.

 

2 hårdkogte æg
1 - 2 ds matjessild (á ca 200 g) (= 4 fileter)
½ dl mayonnaise
3 dl cheasy fraiche

1 glas ishavsrogn (ca 60 g)
1 finthakket rødløg
½ dl finthakket dild

Salt
Groftmalet sort peber

Pil og hak æggene. Afdryp sildefileterne og skær dem i grove tern. Bland creme fraiche og mayonnaise og tilsæt derefter de øvrige ingredienser. Smag til med salt og peber. Anrettes i en skål – og der pyntes af med lidt dild. Kan serveres umiddelbart efter. Serveres med godt, mørkt rugbrød – helst hjemmebagt

Sildesalat med ost

19.

 

3 kogte kartofler
2 dl revet ost med lidt smag
1 - 2 dl cheasy fraiche
1 dl finthk persille

½ -1 rødløg
1 æble
150 g marineret sild
Salt
Peber

Bland ost, cheasy fraiche, persille og det finthakkede løg. Skræl æblet og skær æblet, kartoflerne og silden i småtern. Bland det hele, og smag til med salt og peber.

Sildesalat med peberrodsskum

20.

500 g kartofler
1 stort glas marinerede sild (300 g drænet vægt)
1 salatagurk

1 rødløg
2 dl piskefløde
1 til 2 spsk revet peberrod

Kog kartoflerne møre, og køl dem af. Pil dem, og skær dem i skiver.  Skær silden i tynde skiver. Skær agurken igennem på langs, og fjern kernerne med en ske, inden du skærer den i tynde skrå skiver. Hak løget fint. Bland salaten i en skål, vend lidt lage fra sildeglasset i. Pisk fløden til let skum, og smag til med peberrod og salt. Server salaten med skum og rugbrød.

Sildesalat Otterup

21.

 

6 spegesildefileter

(alt. mar. sild)

800 g pillekartofler, kogte

4 æbler

2 agurker, syltede

6 spsk eddike

Dressing

80 g mayonnaise

Dressing, fortsat:

2 spsk kryddereddike

2 spsk syltede tyttebær

3 æg, hårdkogte

1 løg

3 spsk kapers

Persille

Salt & hvid peber

Lidt sukker

Udvand sildefileterne efter ønske og skær dem i2 cmstore stykker. Pil kartoflerne og skræl æblerne. Skær æbler, kartofler og syltet agurk i ½ cm store terninger og bland dem sammen med sildestykkerne i en skål. Hæld eddiken over og lad det trække i ca. 10 min.

Rør mayonnaise, eddike, salt, peber og en anelse sukker sammen. Mos de syltede tyttebær gennem en sigte ned i blandingen. Hak de 2 æg og løg og bland det sammen med kapers i mayonnaisen. Hæld den over salaten der skal trække i mindst 10 min. Anrettes i en glasskål med æggeskiver og persille.

Sildesalat svensk-1

22.

 

2 kryddersildefileter

2 hårdkogte æg

1 rødløg

Purløg el. dild

½ dl fintrevet Västerbottensost

(el. lign. hård ost, f. eks. en Cheddar)

Peber

Hak æggene og løget. Skær silden i små stykker. Bland æg, sild, creme fraiche og krydr med peber efter behov. Pyntes med lidt hakket dild og rødløg.

 

Sildesalat svensk-2

23.

 

2 kryddersildefileter
3 små æbler
2 mellemstore løg
1 - 2 tsk lys sennep (gerne fransk)
2 tsk citronsaft

1 tsk  stødt allehånde
2 - 3 spsk fløde
2 dl cheasy fraiche  
3 - 4 spsk flødeskum
2 hakkede, hårdkogte æg.

Kryddersildefileterne skylles, løber af, og hakkes ret fint. De skrællede æbler, hvor kernehuset fjernes, og løgene hakkes ligeledes fint. Alle tre dele blandes og tilsættes sennep, citronsaft, allehånde og fløde. Salaten anrettes i et aflangt halvdybt fad, og dækkes med creme fraiche og flødeskum, der kort inden blandes. Drysses ved serveringen med de hakkede, hårdkogte æg.

Sildesalat røget

24.

4 røgede sild 

4 hårdkogte æg 

1 bdt radiser 

1 lille løg 

Salt & peber

1 dl. creme fraiche 

4 radiser spares til pynt

Karse

1 toma

Benene fjernes omhyggeligt fra de røgede sild, og alt hakkes inden det blandes med creme fraiche og smages til med salt og peber.

Pyntes ned karse og tomat samt revet radise.

Sildesalat thai

25.

3- 4 gammeldags modnede, marinerede sildefileter

200 g spidskål

2 gulerødder

2 forårsløg

Pynt:

2 - 3 spsk hakkede cashewnødder eller peanuts

Marinade:

1 fed finthakket hvidløg

1 skalotteløg

2 finthakkede grønne chilier, renset for stilk og kerner

1 spsk sukker

Saft af 1 lime

2 spsk fiskesauce

Snit spidskålen meget fint. Skær gulerødderne i meget fine strimler. Snit forårsløgene i tynde skrå skiver.

Hak løget til marinaden meget fint og pisk det sammen med de øvrige ingredienser til marinaden. Vend marinaden i grønsagerne.

Skær sildefileterne i3 cmstykker og læg dem i en stabel på et fad. Stik evt. et bambusspid igennem. Vend nødderne i salaten. Læg salaten i en bunke på fadet.

Sildesalat med peberrodsskum.