8 dages safari og 8 dages solferie med familien

Tanzanias Naturparker. Vi besøgte Tarangire, Ngorongoro og Serengeti. Lake Manyara sprang vi over

Safari og solferie i Tanzania juli 2016!

Indledning & baggrund
Baggrunden for denne ferierejse er først og fremmest min interesse for naturen og vilde dyr. Afrika er vel et af de sidste kontinenter i verden, der trods store reduktioner i vildtbestandene, stadig rummer store mængder uindhegnede, vilde dyr.

Desuden er jeg ret overbevist om, at om 60 år (når mine børne-børn har samme alder som jeg har), så vil der ikke være nogen vildtlevende dyr af interesse tilbage i Afrika. Uvidenhed, overtro, krybskytteri samt en forventet fordobling af Afrikas befolkning indenfor de næste 30-40 år vil betyde, at afrikanske vilde dyr i fremtiden kun vil kunne opleves i zoologiske haver! Derfor ville jeg rigtigt gerne give især mine børnebørn en mulighed nu for at opleve vilde dyr i den fri natur!

Jeg har selv været på safari masser af gange – i Sydafrika – men det er en helt anden oplevelse end Østafrika. Egentlig safari i Afrika kan efter min opfattelse kun opleves i nogle få afrikanske lande. Dels har rigtigt mange afrikanske lande efter deres selvstændighed gennem 1960’erne og frem til slutningen af 1990’erne været plaget af en masse borgerkrige, hvor kommunistlandene har udkæmpet ”stedfortræderkrige” mod de vestlige lande gennem støtte til forskellige grupperinger i de pågældende lande. Det er gået stærkt ud over dyrebestandene – visse steder er alle dyrearter udryddede – dyrene er spist og horn og stød-tænder solgt.

Rigtig safari finder man i dag kun i Botswana, bl. a. i Okavango deltaet, i Den Namibiske ørken, Østafrika og – vil jeg vove at påstå – Sydafrika. Men konditionerne er meget forskellige. Jo, der lever faktisk vilde dyr i Den Namibiske ørken – løver, elefanter, giraffer, leoparder samt en række antilopearter. Botswana er rig på masser af uforstyrret dyreliv, men for begge lande gælder, at logistikken er besværlig, komforten er begrænset, og safari hertil kræver en vis fysik. Østafrika – først og fremmest Kenya og Tanzania – er fremragende safarilande med masser af vilde dyr – men ligesom i de to foregående lande er der ikke meget andet at opleve end safari. Zimbabwe kunne også være et rigtigt godt safariland, idet man har dyrene. Men takket være Mugabes korrupte diktatur, er landet stort set uden midler. Bl. a. er fødevarer og brændstof en stor mangelvare. Moçambique er efter 16 års borgerkrig under et kommunistisk ”et-parti” styre ved at genopbygge deres nationalparker, bl. a. Gorongosa NP på 8.200 km² - nogenlunde som Ngorogoro kraterområdet - men der er lang vej igen.

Tilbage er Sydafrika med mulighed for luksussafari i 2-4 dage, hvor man med lidt held gennem 4-8 gange morgen- og aftensafari kan opnå at se ”The Big Five”. Desuden har Sydafrika rigtig mange andre oplevelser og sightseeing muligheder at byde på. Men, da jeg denne gang ønskede, at min familie skulle opleve rigtigt mange vilde dyr, faldt valget på Tanzania (kunne også have været Kenya) kombineret med solferien på Zanzibar. Endelig talte det også med, at logistikken er acceptabel i landet, samt flyrejsen med Qatar Airways er nogenlunde behagelig. Endelig havde Kipling Rejser de helt rigtige produkter, som de desuden vidste en masse om.

PS: I 2012 havde jeg booket en rejse til Kenya til min søn og jeg selv – den skulle have stået på safari i Amboseli NP, Masai Mara Game Reserve m. fl. samt golf i en Golf- & Country Club udenfor Nairobi. Men, tre dage før afrejsen nedlagde min læge forbud mod min deltagelse. Det varede lang tid før han og jeg blev gode venner igen!

Vi boede på nordøstkysten ved Matemwe

Lidt om Tanzania
Tanganyika var indtil 1918 en del af Tysk Østafrika (der også includerede Rwanda og Burundi). Landet blev efter 1. verdenskrig i 1918 overtaget af briterne som koloni – også Zanzibar øgruppen (Pemba og Unguja) var et britisk protektorat (siden 1890). Begge blev selvstændige fra England i 1961, og i 1964 indgik landene en union under navnet Tanzania. Tanzania er – som så mange andre afrikanske stater – en ”et-parti” styret stat. Frem til 1992 var landets ledende parti oven i købet det eneste tilladte. I betragtning af, at landet i så mange år har været britisk koloni/protektorat, er det forbavsende så dårligt engelsk mange indfødte taler. Ja, mange taler endda slet ikke engelsk, hvilket absolut er en ulempe, når de arbejder med turister. Det var i denne forbindelse, at jeg opdagede, at det ikke fremmede sprogforståelsen, at jeg begyndte at råbe højere (ironi kan forekomme)!

Lidt om Zanzibar
Zanzibar er i dag i union med det tidligere Tanganyika under navnet Tanzania. Zanzibar er en øgruppe bestående af de to hovedøer Pemba og Unguja samt en masse småøer. Øgruppen var allerede tidligt domineret af arabiske købmænd fra den Arabiske halvø samt portugisiske købmænd, og var i flere hundrede år et muslimsk sultanat frem til 1963, hvor øgruppen efter en revolution overgik til verdsligt styre. Øgruppen var sammen med Mombasa (Kenya) og Dar es Salaam (Tanzania) i flere hundrede år arabernes indfaldsvej til Østafrika, hvor handelen med slaver og guld var den vigtigste beskæftigelse. Over 99 % af øgruppens indbyggere er muslimer, hvilket tydeligt kan ses. I hovedlandet er ca. 35 % af befolkningen muslimer (i Kenya kun 11 %).

Den største af de to øer, der udgør øgruppen Zanzibar, hedder Unguja – ofte blot kaldet med Zanzibar. Øens hovedby Zanzibar Town ligger midt på vestkysten. Flyvepladsen ligger lige syd for Zanzibar Town og Stone Town, som rejsebureauet ville have os til at bo i den sidste nat før hjemrejsen, ligger lige nord for Zanzibar Town. Vores villa lå ved Matemwe på den nordlige del af østkysten, og herfra var der kun 1 times kørsel til lufthavnen. Efter to besøg i Stone Town meldte min søn, at det var en beskidt og ildelugtende by!

Rejsen, ja transport i det hele taget
Rejsebureauet brugte Qatar Airways, som jeg kendte fra min tur til Sri Lanka sommeren 2012, og selve turen var ligesom til Sri Lanka delt op i to nogenlunde lige store dele: KBH – Doha og Doha – Kilimajaro. Begge strækninger tog 5-6 timer, hvilket efter min mening lige er til at holde ud. Og så var der et passende ophold på 2-3 timer i Doha. D.v.s. på hjemturen var den ideelle flyforbindelse fra Doha til Kbh fuldt udsolgt allerede primo februar 2016, og vi fik derfor 8 timers ophold i Doha på hjemturen.

Udturen gik forholdsvis gnidningsfrit – bortset fra at jeg havde overset, at man til de store fly nu skal tjekke ind 60 minutter før afgangen. Så vi blev kaldt over højttalerne, og måtte køres for fuld fart til vores gate. Ganske som jeg huskede det fire år tidligere, var flysæderne tilfredsstillende. Fortæringen var også i orden – bortset fra den stewardesse, der lige skulle lære at lave en rigtig G & T (se under udrejsedagen). I Kilimanjaro Int. blev vi samlet op af vores chauffør, der kørte os til vores hotel – Hotel Springlands. Resten af tiden på fastlandet blev vi kørt af vores safariguide og chauffør Mosha, der sørgede for en sikker transport. Når vi skulle skifte hotel, kørte vi rundt med vores bagage, hvilket der var plads til, idet vi kun var fire personer i bilen – foruden chaufføren. Turen fra Kilimanjaro Int. til Zanzibar forløb fint. Min datter og hendes to børn havde gjort turen Kastrup – Doha – Zanzibar lørdag – søndag 16. – 17.07. 2016, og ankom til øen fire timer før jeg, min søn samt hans børn ankom til øen. Vores transport til Villa Matemwe forløb fint (1 time), og chaufføren var den samme, som havde kørt for min datter om eftermiddagen. Ved ankomsten aftalte vi med chaufføren, at vi alle SYV skulle afhentes lørdag den 23.07.2016 kl. 14.00!

Hjemrejsen startede ikke for godt, idet chaufføren der skulle hente os og køre os i lufthavnen, ikke dukkede op. Efter megen ringen frem og tilbage, fik vi at vide, at han troede vi skulle hentes kl. 16.00! Nå, vi fik fat i to taxaer til at køre os i lufthavnen, hvor vi ankom 1 t. 45 min. før afgangen (vi havde fået at vide, at vi ikke skulle betale for taxaerne – det skulle det glemsomme transportfirma)! Ved indtjekning fik min datter at vide, at hun og hendes to piger på h.h.v. 9 og 14 år skulle sidde på pladser tre forskellige steder i flyet. Det nægtede min datter at acceptere, men personalet kunne efter mange forsøg ikke løse problemet (deres IT-system var også nede), så først ½ time før afgang fik min datter tjekket ind. Heldigvis lykkedes det hende at overtale to yngre mænd til at bytte pladser, så hun kom til at sidde sammen med sine piger.

I Doha, hvor vi på hjemturen havde otte timers ophold, forsøgte vi at få et værelse på lufthavnshotellet, men forgæves. Min datter henvendte sig derefter i billetskranken for at få ændret sine pladser i flyet til København, så hun kunne sidde sammen med sine piger. Det lykkedes uden problemer. Vi fandt herefter ud af, at der fandtes nogle ”Stillerum” i lufthavnen, hvor man kunne lægge sig på nogle brikslignende stole og sove (hvis man altså kunne). Der var to rum – ét til kvinder og ét til mænd. Ruderne til kvindernes rum var endda matterede (muslimsk land). Ikke desto mindre var der til stadighed 5-7 kvinder, der optog plads i mændenes rum (de kunne ikke læse: ”Kun for mænd”)! Vi kom gennem natten, og resten af turen til Kastrup gik gnidningsløst. Da vi nærmede os bagageudleveringen i Kastrup søndag middag, blev vi kaldt til informationsskranken over højttalerne. Selvfølgelig var vores kufferter ikke kommet med flyet(-ene)! Så vi måtte i gang med papirarbejdet og forlod lufthavnen uden at skulle slæbe på andet end håndbagagen. Den manglende bagage kom dryssende i løbet af den efterfølgende uge – min kom først om fredagen, men jeg var nu også i Sverige tirsdag – torsdag incl.

NB: Torsdag 04.08.2016 manglede min søn fortsat sin kuffert!

Betalingskort og kontanter
Rejsebureauet havde rådet mig til at medbringe rigeligt med kontanter, fordi man ikke kunne være sikker på, at kunne bruge betalingskort. Iflg. rejsebureauet skyldtes det hyppige strømafbrydelser – både på fastlandet og på Zanzibar. Af sikkerhedsgrunde er det mig meget imod at medbringe store, kontante summer, men på den anden side var det ikke rart at tænke på, at mine betalingskort ikke kunne bruges/ikke virkede! Så jeg hævede 2.000 USD – det skulle kunne klare sagen. Ulrik i rejsebureauet rådede mig til med jævne mellemrum at betale min regning på hotellet, så jeg fik betalt så meget som muligt på mine kort. I øvrigt havde man tilsyneladende mellem rejsebureau og safariselskab (ZARA) aftalt betaling/drikkepenge til guiden/chaufføren på safaribilen – de 30 USD om dagen var altså ikke includeret i prisen! Vi måtte betale vores chauffør og guide 6 x 30 USD = 180 USD – næsten 1.200 DKK!

Hvad skete der så i virkeligheden? På alle hoteller skrev vi fortæring og drikkevarer på værelset. Og på alle restauranter og hoteller gik det fint med at betale med betalingskort. Dog afviste man mit Mastercard og pegede på mit VISADankort (her fik de jo også pengene straks)! I teltcampen fik vi afvist tre forskellige betalingskort, og måtte betale kontant (men det var kun for drikkevarer). Vi brugte to gange taxi til Zanzibar Town – deres sygehus - (1 times kørsel), hvilket blev betalt kontant. Det samme med 2 x udgifter til læge (vi oplevede 3 tilfælde af madforgiftning samt et lettere maveonde. Hjemme i Danmark fik endnu ét af mine børnebørn et maveonde). Endvidere betalte vi drikkepenge til kuffertbærerne (5 USD pp.). Under besøget i Zanzibar Town (nærmeste hæveautomat) hævede vi 600.000 Tanzania shillings (ca. 300 USD el. 2.000 DKK). Ved afrejsen fra Villa Matemwe solgte jeg mine overskydende shillings til en anden dansk familie (du kan ikke veksle T-shillings udenfor landet), og vi betalte vores hotelregning med en del af vores resterende USD. Forinden havde jeg givet tjenere og manager på Villa Matemwe 80 USD (godt 500 DKK) i drikkepenge. Så vi slap således nogenlunde helskindet gennem ferien m.h.t. penge, idet jeg endte med en restbeholdning på knapt 200 USD.

Kilimanjaro
Kilimanjaro – verdens højeste og – af nogen kaldet verdens smukkeste, fritstående bjerg, ligger i nærheden af grænsen til Kenya. Lufthavnen opkaldt efter bjerget ligger kun 50 – 60 km sydvest for bjerget. Som nævnt var Hotel Springlands i Moshi tilsyneladende hovedkvartér for alle ”trekkere”, der skulle gå turen op til toppen af Kilimanjaros snedækkede tinde i en højde af 5.895 meter over havets overflade. Vi mødte flere danskere, der skulle – eller havde været på toppen af Kilimanjaro, bl. a. en midaldrende kvinde og hendes to voksne børn. Det var ret spændende at høre deres beretning. Til sammenligning er alpernes højeste bjerg Mont Blanc ”kun” 4.800 m højt. Vandreturen mod toppen af Kilimanjaro tager 4 ½ dag, og nedturen 1 ½ dag – altså 6 dage med 5 overnatninger – hvilket sikrer en passende og nødvendig tilvænning til den tynde luft på opturen. Der er naturligvis hjælpere med på turen, der tager sig af bagagen, teltslagning og madlavning. Størstedelen af Kilimanjaro er nationalpark, og bjerget kan bestiges hele året.

Nu er Kilimanjaro ikke Afrikas eneste, høje bjerg. Mount Kenya beliggende nord for Nairobi i Kenya (ca. 400 km nord for Kilimanjaro), er med en højde på 5.199 m Afrikas næsthøjeste bjerg – og bjergets sneklædte tinder er ligeledes et yndet mål for bjergbestigere.

Ngorogoro krateret og de tre mindre kratere ses tydeligt fra luften

Nationalparkerne
Vi bevægede os i 3 forskellige safariområder eller nationalparker, der faktisk var meget forskellige på trods af, at de lå indenfor et geografisk afgrænset område. Den fjerde nationalpark – Lake Manyara – med alle flamingoerne, sprang vi over, idet vi dels syntes vi havde set nok safari, og dels mente at vi i forvejen havde lang køretid fra hotellet til lufthavnen (vi skulle flyve til Zanzibar). Alle nationalparker var stærkt præget af, at vi besøgte dem i tørketiden. Men lad os tage områderne i den rækkefølge, vi besøgte dem:

Tarangire Nationalpark, som vi besøgte én dag, lå i behagelig køreafstand fra Hotel Highview. Landskabet var ret kuperet, smukt og afvekslende med en del vandløb og små vandhuller. Der var dog ikke meget vand i vandløbene eller vandhullerne p.g.a. tørketiden. Parken, der var på størrelse med Fyn, rummede masser af dyr – både artsmæssigt og antalsmæssigt. Vi oplevede bl. a. en vrimmel af gnuer, zebraer, Thomson gazeller, mange elefanter, kafferbøfler og flodheste samt en halv snes løver. Man kan næsten sige, at uanset hvorhen man vendte sig, var der vilde dyr.

Ngorogoro krateret, som vi besøgte på anden safaridag, var absolut en oplevelse værd! Krateret er en del af Ngorogoro Naturbeskyttelsesområdet, der også omfatter tre andre, udslukte vulkankratere (Olmoti krateret, Oldonyo Lengai krateret og Em-pakaai krateret). Set fra luften er krateret let at opdage. Krateret, der blev udslukt for 2-3 mio. år siden, dækker 260 km², og kraterbunden befinder sig 1.800 meter over havets overflade. Fra bunden til kraterranden er der yderligere 610 meter. Kraterets diameter er ca. 20 km. Da vulkanen var på sit højeste, skønnes den at have været 4.500 – 5.800 meter høj (næsten som Kilimanjaro). Det skønnes, at der lever omkring 25.000 vilde dyr i krateret – mest store pattedyr – idet der er en meget tæt bestand af gnuer, zebraer, gazeller, sorte næsehorn, vortesvin, flodheste, løver, leoparder, bavianer, bøfler og elefanter i området, hvoraf vi så rigtigt mange. Desuden omkring 350 forskellige fuglearter. NB: I forhold til områdets størrelse, har det den største bestand af løver i Afrika!

Det mest imponerende er opstigningen til kraterranden, der ligger 2.400 meter over havets overflade. Man kører ad snoede grusveje mod toppen gennem noget der ligner tropisk regnskov. Den udvendige kraterside er fyldt med småkløfter, og vejen fortsætter stejlt opad. Efterhånden kører vi ind i skyerne, og væden driver ned ad forruden. Modkørende biler opdages først i sidste øjeblik på grund af skyerne. Den udvendige kraterside modtager enorme regnmængder (mellem 400 og 800 mm årligt). Men, mest imponerende er det, når man når kraterranden, hvor man har et fantastisk udsyn over en stor del af krateret med dets savannelignende landskab med spredte akacietræer ind imellem. Ngorogoro Naturbeskyttelsesområdet på 8.292 km² (som Sjælland og Lolland tilsammen) er ganske stort - selve Ngorogoro krateret er ”kun” på 260 km² (som Langeland).

Serengeti sletten, som vi besøgte gennem 2-3 dage, er på sin egen måde også ret imponerende med sine tilsyneladende endeløse vidder. Serengeti fylder også ligeså meget som halvdelen af Jylland! Vi besøgte som nævnt sletten i tørketiden, og på store arealer var græsset gnavet helt ned til jordhøjde. Og kæmpemæssige solsvedne græsarealer var brændt af for at sikre græsset en bedre vækst, når regnen kom. Som sagt så man endeløse solsvedne eller afbrændte græsarealer. De enkelte træer havde som regel klaret sig mod ilden, og ventede også på regnen. Langs slettens vandløb voksede der træer og bush, og her holdt en række dyrearter til. Ganske vist havde vi et godt udsyn de fleste steder på sletten, men når mit yngste barnebarn skulle træde af på naturens vegne, lærte han at holde sig indtil Mosha fandt en bakketop med lavt græs. Da jeg forklarede Alek hvorfor, kunne han godt se, at det var nødvendigt at holde sig (Mosha kunne så holde øje med, om en løve sneg sig ind på os)!

M.h.t. dyrearter vi så, kan jeg remse følgende op: Thomson gazeller forekom i uendelige mængder, måske tusindvis, titusindvis eller flere. Det samme gjaldt for gnuer og i et vist omfang zebraer. Elefanter så vi mindst 50 af, det samme med flodheste. 25-30 løver blev det til. 5-10 krokodiller og vortesvin. Mindst 10 giraffer, adskillige impalaer og hartebeest (koantiloper) samt hyæner, heraf en enkelt død (kørt ihjel af en safaribil eller dræbt af løve)? Det blev også til en enkelt leopard, der sov middagssøvn i et træ, samt et næsehorn observeret på 500 meters afstand. Sidstnævnte er ved uddø i Østafrika p.g.a. krybskytteri – det gælder både for det sorte og hvide næsehorn!

Vi kom også gennem masai land – landets 800.000 masaier ejer/har brugsretten til store områder i tilknytning til Serengeti. Vi kørte forbi masser af flokke af små zebu køer og geder vogtet af unge masai drenge klædt i sort og malet med hvidt i ansigtet. Masaierne lever fortsat som de har gjort i flere hundrede år af komælk, okseblod og – til min overraskelse – oksekød. NB: Der lever yderligere ca. 840.000 masaier i Kenya!

Logistikken i nationalparkerne var nogenlunde –  vi kørte på hullede og støvede grusveje med ”vaskebrætslignende” riller – eller i sandede og støvede hjulspor. Der blev kørt godt til, og en sådan safaribil kunne rejse en flere hundrede meter lang støvsky, så jeg brugte en stor del af tiden med at rulle mit sidevindue op og ned – til sidst havde jeg vabler på fingrene – støvet var kvælende, og at køre med lukkede vinduer var uudholdeligt. Men kørslen – især i Serengeti – tog rigtig megen tid, og det var trættende at køre på disse bumlede og støvede veje en hel dag. Der var ved alle parker indgangsporte til Nationalparkerne, hvor du skulle betale for at komme ind. Her var der alenlange køer, idet de øjensynligt havde indført et nyt IT-system, som ikke fungerede/ingen kunne finde ud af at bruge!

 

Gårdhavemiljø på Hotel Springlands

Vores hoteller
Hotel Springlands ved Moshi var vores første hotel. Gårdhaverne var såmænd meget charmerende, men værelser og udendørsrestaurant var ikke noget særligt. Vedligeholdelsen var det så som så med, men vi havde kun én overnatning, så hvad pokker! Hotellet kunne lige snige sig op på to stjerner **. Ved ankomsten bestilte jeg to øl. Den kvindelige tjener kom med to øl, men ingen glas. Jeg bad om to glas, og hun kom tilbage med yderligere to øl. Jeg bad igen om to glas, og hun kom med ét glas. Næsten desperat nærmest råbte jeg ”I want two glasses”! Det var her jeg opdagede, at hvis jeg råbte tilstrækkeligt højt, forstod de bedre hvad jeg sagde!?!? Som nævnt andetsteds vrimlede det med bjergbestigere in spe. Desuden var der mange danskere, som vi også mødte rundt omkring de efterfølgende dage.

Hotel Highview ved Karatu var vores andet hotel på rejsen – andet og sidste på fastlandet, idet vi boede der 2 x 1 dag den første uge. Første gang vi kom der og skulle tjekke ind, konstaterede jeg, at vores bestilling på 1 dobbeltværelse med 1 opredning samt 1 enkeltværelse ikke var nået igennem fra Danmark. De havde to dobbeltværelser klar til 2 + 2 personer. Men, det var ikke det jeg havde bestilt – det måtte de se at få ordnet. Den unge pige i receptionen så fortvivlet ud (og jeg så meget bestemt ud), men lige pludselig kom der en høj neger, der præsenterede sig som manager. Han spurgte til problemet, og sagde med det samme, at selvfølgelig kunne de løse problemet – og det gjorde han! Under vores samtale spurgte han, om jeg talte tysk. Det bekræftede jeg, og så fortsatte vi på dette sprog indtil jeg på engelsk sagde: ”Hvorfor skal vi tale tysk sammen – du taler jo et fremragende engelsk?” ”Jeg troede du var tysker, svarede han”. Jeg foregav at være dybt fornærmet – tænk at blive taget for en tysker!

Rent kvalitetsmæssigt lå hotellet langt over det foregående hotel, idet det var bedre udstyret samt vedligeholdt. Både restaurant, hall, bar og opholdsområde var nydelige. Adgangen til værelsesfløjen foregik ad en lang række trapper, hvilket var en ulempe. I restauranten kunne man købe et stort udvalg af australske vine til fornuftige priser, og baren var velforsynet. Desværre var der flere gange strømafbrydelser om natten. Forstil dig, at du om natten vågner for at gå på toilettet, der er intet lys, du har tilbragt 1 time i værelset i vågen tilstand, véd ikke hvor toilettet befinder sig på badeværelset – ja, du véd dårligt nok, hvor badeværelset ligger – hvad gør du så – jo, du famler dig hen mod indgangen til værelset, og går ud i natten og finder et blomsterbed, mens du blæser malariamyggene!

Hotellets ejer, der var inder, var mig behjælpelig med at veksle Euro til Dollars af egen pengebeholdning (1:1), så det tabte han ikke penge på. Jeg forsøgte også at få ham til at fakturere mig 2-300 USD over mit forbrug – for så at udbetale det overskydende beløb i kontanter. Desværre var hotellets kasse næsten tom. Anden gang vi besøgte hotellet var der underholdning om aftenen af en sang- og dansetrup. Begge mine børnebørn deltog i aktiviteterne uden at falde igennem. PS: På afrejsedagen samledes der 3-4 masaier som gribbe udenfor min værelsesdør mens de ventede på mine kufferter. Men jeg stillede dem ikke udenfor døren før i sidste øjeblik (de skulle ikke stå ude i det fri uden opsyn i 1-2 timer).

 

 

Telt på stylter under bliktag

Ikoma Wildcamp
Det var den del af opholdet, jeg havde været mest spændt på. Safari i teltlejr! Lejren lå lige udenfor selve Serengeti, men med adgang hertil. Da vi ankom til teltlejren, der lå i en lille dal, var jeg ikke specielt imponeret. De enkelte telte var placeret på dalskråningerne på jernstolper – ovenpå et tyndt, støbt betondæk på forskallingsbrædder. Over teltene var bygget et bliktag og for enden af teltet var muret et badeværelse i teglsten, der ikke var pudset. Mellem bliktaget og telttaget var der ét virvar af ledninger og stropper til at holde teltet oppe. Og så var der tæppebelægning på gulvene.

Selve teltet var stort med et fortelt med plads til en tre-personers sofa, samt 2-3 lænestole og et sofabord. Soveafdelingen havde plads til 2-3 senge, og badeværelset var stort. Kvaliteten/standarden var ikke noget at skrive hjem om – hverken i teltene eller det murede badeværelse. Belysningen bestod af to nøgne sparepærer. Lynlåsene i teltene skulle behandles med nænsomhed – ellers gik de i baglås. Selve modtagelsen var en lille souvenirhytte, og der var langt herfra til de enkelte telte – mit lå dog nærmest receptionen. Restauranten lå 500 meter fra mit telt på en ca. 30 meter høj klippetop. Heldigvis havde jeg Joseph, der bragte mig morgenmad og aftensmad hver dag i mit telt. Til frokost fik vi madpakker med fra køkkenet – det gjaldt også fra hotellerne.

Der var som nævnt ikke meget luksus i ”The Tentet Camp”, men det var som man kunne forvente. Vi overlevede, og kunne om natten ”hygge os” med at lytte til brølende løver, leende hyæner samt gøende zebraer og gnæggende gnuer. Joseph i campen benægtede, at de vilde dyr kom ind på lejrens område om natten – vores chauffør Mosha sagde: ”Selvfølgelig gør de det”! Familien, hvor konen og de voksne børn besteg Kilimanjaro, boede i en anden af ZARA’s ”tentet camps”, nemlig Serengeti Wildcamp, der lå midt i Serengeti. Vi besøgte dem under en frokost én af dagene i Serengeti, og de påpegede, at de ikke havde så meget kørsel, som vi havde, når vi om aftenen skulle tilbage til vores camp udenfor parken. Deres camp lå meget åbent, teltene så ud til at være nyere, men badefaciliteterne var lidt mere primitive end vores. Vi fik dog ikke studeret deres camp nærmere.

Til sidst vil jeg nævne Ewa, der tog imod os i Ikoma. Hun tog mig under armen og holdt fast i min hånd og førte mig ad de lange, ujævne stier til trappen op til min hytte, hvor hun til sidst hjalp mig op ad trappen – alt mens hun sagde: ”Papa, papa, papa – pole, pole, pole”. Jeg må indrømme, at jeg var helt flov over at få hjælp af denne unge kvinde.

Udsigten fra Hotel Matemwes restaurant

Villa Matemwe, Zawadi Beach på Zanzibar var med sine kun 8 værelser et lille “hotel”. Jeg sagde, at stedet lignede en sultans sommerbolig fra starten af 1900-tallet (en sultan med ikke for mange hustruer), men bestyreren oplyste, at huset kun var 5 år gammelt, bygget af hans bror, der også ejede Hotel Langi Langi et godt stykke vej derfra (det var her vi oprindeligt skulle have boet). Værelserne var af ganske høj standard, og hotellet havde en ganske flot pool med plads til solsenge rundt om poolen. Badehåndklæder var til gratis afbenyttelse. Den åbne restaurant lå på kanten af stranden – desværre var man ved at bygge et nyt køkken ved restauranten, hvilket gav anledning til lidt byggeroderi. Ventetiden på maden var uacceptabel (min. 1 time), så vi lærte at bestille vores mad 1-2 timer før vi skulle spise. Menukortet var nogenlunde, men der var lidt for mange varianter af burgere, pizzaer og pastaretter. Men, det er åbenbart, hvad der sælger. Vi bestilte hvidvin én gang, og vi fik tre glas serveret, hvis indhold smagte af frugtsaft. Så derefter holdt vi os til vand eller øl (både på fastlandet og Zanzibar havde de fremragende øl, f. eks. Kilimanjaro 50 cl.). NB: Hotellets drinkskort indeholdt IKKE alkoholiske drikke, men du kunne sagtens få serveret både øl og gin & tonic!

Som sagt lå hotellet på stranden, og restauranten ligeså. Herfra havde vi udsigt over havet ud til en revle ca. 500 meter ude. Der var meget flod og ebbe, og ved højvande blev revlen overskyllet. Under lavvande vadede en masse mennesker rundt indenfor revlen i vand til knæende for at samle muslinger o. lign., som de solgte. De af gæsterne, der havde prøvet at vade ud, kunne fortælle om en masse tang, mange koraler, som man kunne skære sig på samt både levende og forstenede søpindsvin. Mine børnebørn samlede en masse af sidstnævnte op. Det var også på stranden, man kunne bestille snorkelture til nogle nordlige rev, hvor man også kunne observere delfiner. Man kunne tilsvarende via hotellet bestille sådanne ture, hvilket vi foretrak (men måtte aflyse pga. sygdom).

Personalet og chefen (ejerens bror) var yderst venlige og imødekommende, men hotellet var med kun otte værelser lidt afhængige af, at alle eller flertallet af gæsterne på hotellet spiste der, så da vi (og flere andre gæster på vores anbefaling) for afvekslingens skyld besøgte naborestauranten via stranden, var der lidt panik i Villa Matemwe. Naborestauranten, der også kunne byde på bungalows til overnatning, havde et flot menukort. Bevares, priserne var lidt højere end på vores eget hotel, men udvalget var større og bedre. Og så kunne de tilbyde nogle gode sydafrikanske hvide og røde vine. ”Alt godt fra havet” smager nu altså godt med et glas kølig hvidvin til! Hotellet og restauranten, der hed Matemwe Bandas Hotel, lå ca. 50 meter fra vores hotel, når du gik langs stranden //www.matemwebandas.com/matemwe-hotel/. Det ejedes og blev drevet af tre polakker, der talte et udmærket engelsk – og som i øvrigt var yderst sympatiske. Vi spiste der to gange. Som et kuriosum kan jeg nævne, at alle de gæster, der boede på Villa Matemwe mens vi var der, var danskere. Så Kipling Rejser må have en stor succes med kombinationsrejserne ”Safari på fastlandet samt solferie på Zanzibar”.

Klimaet
Min søn påpegede i sidste øjeblik før afrejsen, at vejret i Tanzania ikke var det allervarmeste på denne årstid. De officielle kilder sagde 22° om dagen og 12° om natten – til gengæld faldt der mindst regn i juli, men det var jo også tørketiden. Nu ligger det nordlige Tanzania ganske tæt på Ækvator, så jeg var lidt i tvivl. Virkeligheden var som følger: De første dage på fastlandet var det køligt om morgen og måske den første safaritime (13-15°), men det blev lynhurtigt varmt med omkring 25-30°. Og i en bil føles varmen ekstra meget – også selvom vi en del af tiden kørte med taget oppe. Dagene startede ofte overskyet, for så at klare op henad formiddagen. På Zanzibar var vejret noget anderledes. Det var mere fugtigvarmt (vi fik en enkelt, kort byge, som jeg var ude i), men ellers var det dejligt varmt badevejr. Det blæste dog en hel del, og hen under aftenen kunne det godt blive køligt ved stranden. Men vinden løjede som regel af hver aften omkring kl. 21.00.

Et par swahiligloser
Kipling Rejser forsynede os før afrejsen med nogle få swahiligloser. Ordene Jambo og Asante hørte vi hele tiden. Papa som Ewa brugte er ikke så svært at gætte, men ”Pole, Pole” voldte mig en del besvær at få oversat. Men da Ewa hjalp denne gamle, danske bedstefar på vej til hans telt sagde hun i virkeligheden hele tiden: ”Bedstefar, bedstefar, det er vel nok synd for dig (at jeg havde problemer med bentøjet)”

Jambo – hej
Asante (sana) – (mange) tak
Papa (gamle far – ikke at forveksle med ”gammelfar”, om jeg må bede!)
Pole! - det er vel nok synd (for dig)
Habari – hvordan går det
Nzuri (sana) – (meget) godt
Karibu – velkommen

Én af de mange løver i Serengeti

Min rejseplan for safari i Tanzania og solferie på Zanzibar:
Dette er ikke en rejsedagbog, men min rejseplan med en række supplerende oplysninger.

Dag 1 – søndag den 10.07.2016
Afg. Kastrup kl. 22.40 med Qatar Airways QR 164 til Doha. Ankomst Doha kl. 05.40 lokal tid. NB: Vi bestilte i flyveren en Gin & Tonic. Vi fik udleveret et næsten uidentificerbart fluidum, som vi dog efterhånden bedømte til at være Ginger Ale. Godt smagte det bestemt ikke! Men, ellers gik turen fint!

Dag 2 – mandag den 11.07.2016
Afgang Doha kl. 08.35 lokal tid med QR 1355 til Kilimanjaro Int. Airport. Ank. Kilimanjaro Int. kl. 14.25 lokal tid. Blev kontaktet af vores chauffør til hotellet, og vi ankom hertil sidst på eftermiddagen. Det viste sig, at hotellet var samlingssted for en masse bjergbestigere til Kilimanjaro (5.895 m.), der er ét af de få bjerge i verden, der kan nås uden at klatre op ad stejle bjergsider. Hotellet var beskedent og middag samt morgenmad var spartansk. Og personalet forstod dårligt nok engelsk, hvilket er overraskende i betragtning af, at der er tale om en tidligere engelsk koloni.
Overnatning Hotel Springlands, Moshi

Dag 3 – tirsdag den 12.07.2016
Kl. 08.30 blev vi afhentet af vores chauffør Mosha i en Toyota Landcruiser med hævetag (japans svar på den engelske Landrover). Medbringende vores kufferter gik turen til Tarangire National Park i Arusha distriktet. Parken havde en alsidig natur og rummede mange dyr. Vi så 80 % af ”The Big Five”! Det var her jeg på hotellet oplevede det første strømsvigt om natten, mens jeg ledte efter toilettet.

Overnatning Hotel Highview, Karatu (nær Ngorogoro krateret).

Dag 4 – onsdag den 13.07.2016
Vi startede tidligt fra hotellet medbringende vores bagage – i dag stod den på safari i Ngorogoro krateret. Turen fra hotellet var ikke ret lang, men turen op langs kraterets yderside tog rigtig lang tid, da der var tale om decideret bjergkørsel på smalle grusveje. Den modkørende og nedad-gående trafik kom ofte farende rundt om et hjørne, så det var en interessant køretur. Som beskrevet andetsteds kørte vi gennem en frodig regnskov, og da vi kørte ind i skyerne drev vandet fra skyerne ned ad bilen. På toppen af kraterranden nød vi den fantastiske udsigt over store dele af kraterets 260 km². Vi oplevede rigtigt mange dyr førend vi kørte mod vores teltcamp, der lå langt fra Ngorogoro.
Overnatning Ikoma Wildcamp udenfor Serengeti NP

Dag 5 – 6 torsdag – fredag den 14.-15.07.2016
De efterfølgende tre dage kørte vi rundt i Serengeti National Park eller blot Serengeti sletten. Det var nogle lange, varme og støvede dage. Afstandene i Serengeti er enorme, og de store afsvedne og afbrændte arealer var imponerende store, og dyreflokkene på de ikke-afbrændte arealer var som nævnt enormt store. Vi fik set ”The Big Five”, men det kneb som tidligere nævnt med leoparden og næsehornet (vi så kun én af hver). Vi kørte over store afstande i sandede hjulspor, hvilket ofte var behageligere end de hullede grusveje. Ofte var vi ved at komme i karambolage med de vilde dyr, idet især gazellerne ikke kunne finde ud af at fjerne sig fra hjulsporene. Vores frokostpakker blev indtaget i restcamps inde i parken, og hver aften vendte vi så den lange vej tilbage til Ikoma Wildcamp og vores aftensmad.
Overnatning Ikoma Wildcamp begge dage

Dag 7 – lørdag den 16.07.2016
Hele dagen gik med safari i Serengeti, og hen mod aftenen begav vi os mod Hotel Highview, hvor vi overnattede for anden gang. Vi nød aftenunderholdningen med sang og dans på hotellet, hvor mine børnebørn blev lokket til at deltage.
Lørdag aften kl. 22.40 påbegyndte min datter og hendes piger deres rejse fra Kastrup til Doha i Qatar.
Overnatning Hotel Highview nær Ngorogoro krateret (samme værelser som første gang)

Dag 8 – søndag den 17.07.2016
Dette var afrejsedagen fra Hotel Highview, og det var oprindeligt planen, at vi skulle have besøgt Lake Manyara på vej til Kilimanjaro Lufthavn. Det aflyste vi, da vi efterhånden havde fået rigeligt af safari. Desuden havde vi en rigtig lang køretur foran os til lufthavnen. I mellemtiden havde min datter forladt Doha kl. 09.50 med kurs mod Zanzibar. Vi andre landede i god tid i lufthavnen, hvor vi kl. 17.20 forlod Kilimanjaro Int. med PW 437, og ankom på Zanzibar kl. 18.40. Min datter var ankommet til øen allerede kl. 14.45, så hun havde haft tid til at lave research på hotellet. Det viste sig, at vores chauffør til hotellet også havde kørt min datter og hendes piger til hotellet om eftermiddagen.                                                                    Overnatning Villa Matemwe, Zawadi Beach, Zanzibar

Mine yngste børnebørn Alek og Clea ved poolkanten i Matemwe

Dag 9 – 13 mandag - fredag den 18.-22.07.2016
De efterfølgende fem dage tilbragte vi på Villa Matemwe, hvor det meste af tiden gik med solbadning og plasken i poolen (især mine fire børnebørn, der er deciderede vandhunde). En planlagt snorkeltur måtte aflyses pga. maveproblemer. Disse problemer resulterede efter aftale med SOS International i to besøg med taxi til et hospital i Zanzibar Town, hvor diagnosen var madforgiftning. Dagens største højdepunkter var frokost og aftensmad – især på naborestauranten Matemwe Bandas Hotel. Min søn og jeg fik set noget Tour de France. Alt i alt havde vi en dejlig, afslappet uge – bortset fra maveproblemerne.
Overnatning Villa Matemwe, Zawadi Beach alle dage

Dag 14 – lørdag den 23.07.2016
Dette var vores afrejsedag fra Zanzibar. Vi fik lov til at beholde to ud af tre værelser indtil vores planlagte afgang kl. 14.00. Så der var mulighed for børnene at få sig en sidste dukkert i hotellets pool. Manden der skulle have hentet os kom ikke, og vi måtte tage to taxier på transportfirmaets regning. Min søn og jeg tjekkede ind i lufthavnen, men min datter kunne ikke få tre pladser ved siden af hinanden, som hun insisterede på. Derfor fik hun først tjekket ind i sidste øjeblik, men det lykkedes hende at bytte sig til tre sammenhængende pladser. Afgang fra Zanzibar kl. 17.25 med QR 1355 og ankomst Doha kl. 23.30.

Dag 15 – søndag den 24.07.2016
Ved ankomsten til Doha forsøgte vi forgæves at få et hotelværelse for natten, men måtte nøjes med et ”stillerum”, hvor vi i det mindste kunne ligge ned. Min datter fik også sikret sig tre sammenhængende pladser til den sidste del af turen. Kl. 07.00 om morgen gik turen herefter mod Kastrup med QR 159, og vi landede kl. 12.15. På vej mod bagageudleveringen blev vi kaldt til informationsskranken – vores bagage var ikke kommet med flyet. 6 ud af 7 kufferter er pr. 04.08.2016 kommet frem, men det ser ud til at min søn skal have fat i sin rejseforsikring!

Sammenfatning:
Det lykkedes mig at få halvdelen af min familie med på både safari- og badedelen. Den anden halvdel nåede ”kun” en uges badeferie på Zanzibar! Det er svært at sige, om sådan en rejse lever op til éns forventninger, men under omstændighederne må svaret være ja! Og mine børnebørn var tilpas imponerede over de mange vilde dyr (det var min søn vist også).

Fire masaier optrådte på Villa Matemwe - her er mine børnebørn fotograferet sammen med dem

Rejsen indeholdt (resumé):

Overnatninger:
 1 x Hotel Springlands, Moshi
 2 x Hotel Highview, Karatu v/Ngorogoro
 3 x Ikoma Wildcamp, Grumati Reserve
 6 x Villa Matemwe, Zawadi Beach, Zanzibar
I alt 12 overnatninger på 4 forskellige hoteller

Forplejning:
Springlands Hotel & Highview Hotel: Helpension (frokost madpakke)
Ikoma Wildcamp Helpension (frokost madpakke)
Villa Matemwe (Zanzibar) Morgenmad

Sightseeing:
Includeret 5 ½ dages safari:
Tarangire National Park 2.850 km² (som Fyn)
Serengeti National Park 14.763 km² (som halvdelen af Jylland)
Ngorogoro Naturbeskyttelsesområdet 8.292 km² (Sjælland + Lolland tilsammen). Krateret 260 km² (som Langeland)
Lake Manyara National Park 330 km² (som Als) – aflyst!

Sammenlagt dækkede parkerne et landareal lidt større end Jylland syd for Limfjorden!

På egen hånd:
Snorkling ved Zanzibar planlagt først onsdag, så torsdag og derefter fredag, men til sidst helt aflyst pga. maveproblemer.

Transferes:
Fra lufthavn til hoteller og omvendt incl. i prisen. Dertil safarikørsel i specialkøretøj (pris: 180 USD = 1.200 DKK)

Internationale flyvninger:
Kastrup – Doha (Qatar) – Kilimanjaro Int. (jeg selv, min søn og hans to børn)
Kastrup – Doha – Zanzibar (min datter og hendes to børn)
Zanzibar – Doha – Kastrup (alle syv rejsedeltagere)

Nationale flyvninger:
Kilimanjaro Int. – Zanzibar (jeg selv, min søn og hans to børn)

Rejsetid:
Kastrup – Kilimanjaro Int.: 5 t. 40 min. + 5 t. 50 min. = 11.t. 30 min. + 2 t. 55 min. ventetid i Doha
Kilimanjaro – Zanzibar: 1 t. 20 min.
Zanzibar – Kastrup: 5 t. 50 min. + 5 t. 20 min. = 11 t. 10 min. + 7 t. 45 min. ventetid i Doha!

Rejsen var tilrettelagt i samråd med Ulrik Christensen fra Kipling Travel i Slangerup, der gjorde et godt stykke arbejde. Alle indkvarteringer, transporter og safarikørsler forløb næsten planmæssigt, og der var plads til improvisation på stedet. NB: Vi/Kipling Travel brugte ZARA – Tanzania Adventures som operatør under safaridelen – og de ejer eller har aftaler med de hoteller og teltcampen, som vi boede i på fastlandet. På Zanzibar skulle vi oprindeligt have boet på Hotel Langi Langi på nordspidsen af øen ca. 18 km fra Villa Matemwe, men der var ikke plads. De to hoteller havde i øvrigt samme ejer. Det var desuden den oprindelige plan, at vi skulle have haft en sidste nat på Hotel Dhow Palace i Stone Town, men det takkede vi nej til. Vi havde fået nok af at pakke kufferter med 4 børn, - og så serverede de ikke alkohol på hotellet! Dette havde vi nok overlevet, men det var et spørgsmål om principper!

05.08.2016
Keld Krolmark