Fyrkat ved Hobro (rekonstruktion)

Historie - en af mine ældste interesser!

Når folk spørger mig, hvorfor jeg interesserer mig så meget for historie, er mit svar: "Gennem historien får du ofte en større forståelse for hvorfor mennesker eller nationer opfører sig som de gør".

Da serberne for nogle år siden strittede så hårdt imod selvstændighed for Kosovo provinsen, var det ikke kun af principielle årsager. Det skyldtes et mindeværdigt slag på "Solsortesletten" i Kosovo. Læs her hvad der står i Wikipedia:

"Slaget på Solsortesletten (stedet er også kendt som Kosovo) var et slag mellem en koalition, der bestod af tropper fra flere folkeslag, heriblandt især serbere, men også Kosovo-albanere, og på den anden side osmanniske styrker, der var suppleret af lokale hjælpetropper, formentlig både serbiske og albanske. Slaget fandt sted på Sankt Vitus-dag 1389 (15. juni i den julianske kalender - 28. juni efter den moderne gregorianske kalender). Slagets detaljer er omstridte. Der har gennem tiden udviklet sig forskellige opfattelser af nationalistisk art, ikke mindst blandt serberne. Osmannerne var bedst i stand til at tåle de store tab, og selv om der muligvis var militær jævnbyrdighed, tillægger man oftest osmannerne sejren.

Begge de ledende hærførere, den serbiske fyrst Lazar og den osmanniske sultan, Murad I, omkom. Der er rejst et serbisk mindesmærke på Solsortesletten, dog ikke der hvor selve slaget fandt sted; desuden er rejst ét for Murad I.

Slaget spiller en stor rolle i serbisk selvforståelse og markerer afslutningen på den serbiske storhedstid i middelalderen, og samtidig er det en vigtig begivenhed i den osmanniske fremrykning på Balkan".

Vi kan jo grine lidt ved tanken om, at et slag der fandt sted for 622 år siden den dag i dag spiller så stor en rolle for den serbiske selvbevidsthed - men det kan vi jo ikke lave om på - blot konstatere, at det er årsagen til serbernes meget følelsesladede holdning til spørgsmålet om Kosovos selvstændighed.

Et andet eksempel er Skåne (samt Halland og Blekinge). Svearigets udstrækning var i 1000 år området omkring Uppsala, hvor sveaerne boede - altså langt nordpå. Grænsen mod syd - mod Danmark - var det den gang uigenmnemtrængelige Småland med sine utallige søer, store skove og mange mindre fjelde. På den tid skilte ufremkommelige landområder de forskellige forlkeslag, hvorimod vandet i form af sunde, bælter og fjorde samlede folkene - det var meget nemmere at komme frem til vands end til lands.

Skåne samt Halland og Blekinge var i mere end 1000 år gammelt dansk kerneområde, men som bekendt (eller er det bekendt?) stjal svenskekongen Carl X Gustav Skåne, Halland og Blekinge fra Danmark, en kendsgerning der blev stadfæstet ved freden i Roskilde 1658, som svenskerkongen dikterede danskerne. Det var dengang, at den svenske konge med en stor hær af lejetropper gik op gennem Jylland, over Fyn og han krydsede til sidst det isbelagte Storebælt, for derefter at erobre Sjælland. Dog var hans belejring af København forgæves. Han slog efterfølgende ned på skåningene, der ikke uden videre ville finde sig i at skifte nationalitet, med utrolig hård hånd. Beretningerne fra den gang fortæller om nærmest terrorlignende handlinger begået af den svenske konge og hær med summariske henrettelser af skåninge, herunder skånske frihedskæmpere (snaphaner). I dag havde en sådan opførsel formentlig resulteret i at Carl X Gustav m. fl. var blevet dømt som krigsforbrydere i Haag.

Det mest forbløffende er imidlertid den officielle svenske historieskrivning, der lader sine læsere blive i den tro, at Skåne, Halland og Blekinge er URGAMMELT svensk område. Skåningene kender udmærket deres egen historie, men med i billedet hører iøvrigt også, at Carl X Gustav i stedet for de henrettede skåninge i stor stil sendte svenskere til de tidligere danske områder - fuldstændig som russerne gjorde i de baltiske lande efter 2. Verdenskrig, hvor de deporterede millioner af estere, letter og litauere til Sibirien - og sendte russere til området, hvor de slog sig ned i stedet for de deporterede, oprindelige indbyggere. Derfor den stærke modstand i de baltiske lande mod uden videre at give de "tilflyttede" russere rettigheder på lige fod med landets egentlige befolkning.

Det sidste der er sket i den "Dansk-Svenske" krig er, at Danmark efter 350 år nu får tilbageleveret nogle få af de tyvekoster, som den svenske hær efter sin besættelse af Sjælland tog med sig tilbage til Sverige. Svenskerne tømte faktisk de sjællandske slotte for værdier, og det har gennem 350 år været umuligt at få en dialog igang om tilbagelevering heraf med de svenske magthavere. April 2011 er det dog lykkedes, at vriste en meget gammel og sjælden afskrift af Jydske Lov fra 1200-tallet fra svenskerne. Men, bemærk - "vi har kun fået den til lånds - Sverige ejer den stadig"! Dette skyldes en - efter min mening - juridisk uholdbar praksis blandt verdens museer, hvor man fastholder, "at krigsbytte aldrig tilbageleveres, idet en sådan praksis hurtigt kunne tømme verdens museer". Det samme gælder formentlig også Skåne, Halland og Blekinge, der dengang udgjorde 1/3 af det danske rige!    

Efter denne meget lange indledning vil jeg ridse op hvilke dele af historien, der især interesserer mig:

v     Lokalhistorie (de tidl. kommuner i Egedal kommune)

v     Vikingetiden (især i Danmark, men også Norge og Sverige)

v     1. Verdenskrig (kort om årsag og forløb samt følgevirkninger)

v     2. Verdenskrig (især militær, våben og slag - i Europa, Rusland & Stillehavet)

v     Frankrig under 2. Verdenskrig - herunder Vichy-flåden (de har flere lig i skabet)

v     Tyskland i 1000 år (tyskerne er ikke så slemme endda)

v     Osmannerriget (rigets opståen samt 1. Verdenskrig)

v     Sydafrikas historie I – X (alt hvad der er værd at vide om landet - bl. a. Grænsekrigene/Kaffier Wars, Det Store Trek, træfningerne mellem Matabeler og boere (Vegkop), Zuluer og Boere (Ncome/Blood River), Mfecane - skabelsen af zulunationen, Anglo-Zulu War samt 1. og 2. Boerkrig)