Vinhøst i Alsace hos Bernard og Daniel Haegi, som jeg besøgte i 2006 på deres domaine i Mittelbergheim. Det er Daniel t. h. på billedet.

2006, Vinranker i Bergerac, Sydfrankrig

Vin

Nu er jeg i den heldige situation, at jeg så at sige er opflasket med vin, idet min far har været i vinbranchen i 40 år. Han startede som 14-årig, og arbejdede sig op gennem systemet – over vinkyper til prokurist i en af den tids kendte vinhandler – Juuls Vinhandel på Værnedamsvej på Frederiksberg!

 

Juuls Vinhandel havde dengang egen import af vin på fade, som man selv aftappede og etiketterede – det har min mor prøvet mange gange. Juuls Vinhandel havde dengang et vist en gros salg til bl. a. restauranter. Men, ellers var det detail salg på den gammeldags maner, hvor de ”fine” gamle damer fra Frederiksberg kom ind i butikken for at se på en flaske sherry. ”Så’gerne frue”, sagde ekspedienten, og hev en åbnet flaske sherry frem fra en hylde under skranken, og skænkede et glas vin for den gamle dame, så hun kunne smage.

 

I 19 50’erne blev der drukket vin i mit barndomshjem – noget der ellers absolut ikke var almindeligt på den tid. Skulle det gå helt vildt til i de danske hjem dengang, fik manden i huset serveret en pilsner til maden lørdag eller søndag. At jeg senere har fattet en stor kærlighed til vin må derfor skyldes, at jeg tidligt fik lov til at smage vin i mit barndomshjem. Bevares, i starten købte min far alkoholfri vin til mig (det kunne man også få dengang – det smagte som Ribena saftevand). Alkohol eller ej, jeg var stolt over at kunne drikke ”vin” sammen med de voksne.

 

Jeg husker tydeligt , at min far mens jeg boede hjemme havde en ikke særlig stor, men ganske net ”vinkælder” – bl. a. med nogle flasker Chateau LaTour årgang 1947!!! Da jeg mange år senere kom i den kedelige situation at skulle rydde mit barndomshjem, var disse flasker pist væk – det har jeg aldrig tilgivet min far (nå, spøg til side…).

 

Men, jeg skal da indrømme, at jeg – sammen med vennerne også har været igennem gennem de forskellige epoker, som så mange af mine jævnaldrende har været – indkøbsture til Tyskland efter Pierre Medard rødvin på magnumflasker, Liebfraumilch samt Piesporter. Dertil hjemmebrygget vin på de kæmpestore glasballoner, der stod og boblede. Og så husker jeg, at det var et ”hårdt” arbejde, når vinen skulle ”stikkes om” – man kom så let til at sluge en (hel) del af indholdet. På den ene side tænker jeg med gysen tilbage på de tider, men på den anden side er der også mange skægge minder forbundet med den tid.  

 

Som ”rigtig” voksen har jeg forfinet min smag – selvom jeg hævder, at jeg aldrig er blevet snobbet omkring vin. Jeg har et grundigt og basalt kendskab til vin – især de kendteste druer fra især Frankrig – i hvilke sammenhænge de indgår, deres karakteristika etc. Det er bl. a. en fordel, når du skal vælge vine fra den tredje verden, hvor druesorterne næsten altid er angivet på flaskens etikette. Og selvom en pinot noir fra Bourgogne IKKE smager helt på samme måde som en pinot noir fra f. eks. Sydafrika eller Californien, så er der alligevel en række fællestræk. Derfor er det en god investering at kende smag og karakteristika for druer som f. eks. cabernet sauvignon, merlot, malbec (som dog opfører sig helt anderledes i Sydamerika end i Frankrig), cabernet franc, carmeniere (som vi ikke mere kender i Frankrig). Endelig hvidvinsdruerne som cabernet blanc, chardonnay, riesling, sylvaner, pinot gris, pinot blanc m. fl.

 

Når jeg snakker med andre mennesker, hylder jeg altid den filosofi, at den bedste vin er den DU synes om – smag og behag er jo så forskellig. Derfor siger jeg altid til folk, når de er faldet over en god vin i supermarkedet: ”Så skriv dog navnet på vinen og importørens navn ned – så véd du til en anden gang, hvad du skal gå efter”!

 

Rent fagligt har jeg gennem mere end 10 år haft den fornøjelse at være i bestyrelsen i vinklubben på min gamle arbejdsplads – en vinklub med 300 medlemmer – og et meget stort aktivitetsniveau f.s.v. angik smagninger og vinsalg. De årlige generalforsamlinger var årets clou, hvor der blev brugt en mindre formue på vin og mad. Ofte var der et gennemgående tema på disse generalforsamlinger, der afspejlede sig både i valg af menu og vine. M.h.t. vinsalg solgte jeg gennem en længere periode vin for op mod 200.000 kr. årligt til vinklubbens medlemmer. Der var oftest tale om specialtilbud – eller vine, som man ellers aldrig ville kunne finde i et supermarked. Og jeg uddelte altid smagsprøver til medlemmerne – før de besluttede sig. Noget havde jeg lært fra min fars tid på Værnedamsvej.   

 

I dag har jeg ingen kælder, men derimod et velvoksent vinkøleskab. Jeg må dog erkende, at mine venner og børn har lidt ret, når de hævder, at jeg er karrig med at hente vin frem fra vinkøleskabet. Jeg forvarer mig med, at jeg til stadighed køber ganske udmærkede vine til både daglig fortæring – såvel som til gæster.

 

Vi har således de gamle persere meget at takke for, da de for omkring 8.000 år siden "opfandt" vinen. Og indenfor de sidste 3.000 – 4.000 år er det de gamle grækere og i sær romere, som vi kan takke for vinens udbredelse i Europa!

Når man læser
om vinens historie er det pudsigt at konstatere, at vindyrkning var meget udbredt i de fleste nordafrikanske lande for 3.000 år siden. Dog gik det alvorligt ned ad bakke efter år 700, da islam kom til. Også Nordindien og Kina havde før Kristi fødsel en vinproduktion. Og i den tredje verden kom Japan med på vinkortet allerede år 1530. Vinens historie i Europa faldt ned "i et sort hul" efter Det Romerske Riges fald og i forbindelse med "den mørke middelalder". Først midt i 1500-tallet begyndte der at ske noget igen. Herfra bredte vinen sig for alvor til den tredje verden fra 1530 - 1813 i forbindelse med europæernes udforskning af den store verden.

 

NB: Se også under "Historie - Sydafrika X" - handler om vin i Sydafrika!

Vinhøst 2006 på naboejendommen til Chateau les Merles i Bergerac