Sri Lankas nationalflag - "Løveflaget"

24. februar 2013: Tilføjelse til min rejsebeskrivelse.

Kan I se, hvad jeg mener? Billedet med tekst viser en reklame for en lokalradio.

 

Hvordan kommer du rundt på Sri Lanka?

Efter flere henvendelser fra læsere, der selv stod for at skulle rejse til Sri Lanka, føler jeg, at der er et behov for at komme med følgende gode råd:

  1. Lad være med selv at leje bil for at køre rundt i landet - trafikken er håbløs, og skiltningen er nærmest ikke eksisterende. Desuden bruger man ikke det latinske alfabet, men derimod et yderst dekorativt "billedsprog", som for vesterlændinge er totalt uforståeligt. Selv tekst skrevet med det latinske alfabet er umuligt at forstå, prøv f. eks. Prajathanthrika Samajavadi Janarajaya (sinhala) og Ilangai Janarayaka Socialisa Kudiarasu (tamil) (”Den Demokratiske Socialist Republik Sri Lanka”).
  2. Sørg for at have din transport på øen klar før du ankommer - det er ikke smart at ankomme i lufthavnen kl. 05.00 om morgenen lokal tid og så skulle arrangere transport - andet end til dit første hotel.
  3. En anden god grund til at hyre en lokal chauffør/guide for hele dit ophold er, at du helt klart har brug for en person med lokalkendskab, når du skal opleve landet.
  4. Jeg er klar over, at det efterhånden er populært kun at planlægge starten på sin ferie - og så improvisere undervejs. Det ville jeg personligt ikke have det så godt med specielt på Sri Lanka, hvor jeg føler, at det er en klar fordel, at have styr på mine opholdssteder og aktiviteter på forhånd. Det forhindrer mig ikke i  at improvisere undervejs!

NB: Se også til allersidst i min rejsebeskrivelse - her fortæller jeg, hvordan jeg selv bar mig ad!

Sri Lankas våbenskjold

 

Lidt om min rejse til Sri Lanka – juli 2012.

The Democratic Socialist Republic of Sri Lanka

Selvstændigt fra England 1948 under navnet Ceylon, 1972 navneændring til Sri Lanka og fra 1978 ”Den Demokratiske Socialist Republik Sri Lanka”. Begreberne "Demokratiske" og "Socialist Republik" er jo indbyrdes modstridende, men sådan er der jo så meget - ikke bare i den 3. verden!

Ayubowan!!

Ayubowan betyder “Længe Leve” og er den typiske velkomsthilsen ved ankomsten til Sri Lanka.

Sri Lanka ligger ikke mere end 50 kilometer fra Indiens østkyst, hvilket kulturen på Sri Lanka også bærer præg af. Øen er 350 kilometer lang og 180 kilometer bred og blot godt 1 ½ gang større end Danmark. Det gør det derfor også rimeligt let at opleve det meste af Sri Lanka.

Vejret

Sri Lanka er en tropisk ø med en regntid og en tørtid. Fra maj til august kommer sydvest-monsunen, der giver regn i den sydlige del og i bjergene. Der er tørt i disse områder i august og september og fra december til marts. På disse tidspunkter af året kan man forvente forfriskende kortere varende regnbyger afløst af klart vejr! Derfor vil en lille taskeparaply ikke være af vejen på rejsen til Sri Lanka. 

Temperaturerne nær kysten er aldrig lave, 20-30 grader hele døgnet, hele året! Så tag rigeligt med sommertøj med. Går turen ikke direkte til stranden, men gennem Sri Lankas højland anbefaler vi en varm trøje eller vindjakke og lange bukser, da der kan blive helt ned til 10 C, når solen er gået ned.

Sådan stod der i mit introduktionsmateriale – de officielle fakta – kombineret med mine oplevelser på øen var som følger:

Først lidt statistik fra Wikipedia:

Befolkningssammensætningen udgøres af ca. 75 % singhalesere samt ca. 25 % tamiler. Sidstnævnte kommer fra det sydlige Indien, og har bl. a. sprog til fælles med de indiske tamiler i Tamil Nadu i Sydindien. Singhalesisk forstås ikke af indere og omvendt.

Religionsmæssigt ser Sri Lanka væsentligt anderledes ud end Indien, som man ellers kan sammenligne sig med på flere områder: Ca. 70 % af befolkningen er buddister! Muslimer, hinduer og kristne udgør hver ca. 7 % - resten udgøres af forskellige andre religioner. Bemærkelsesværdigt nok kan man flere steder opleve buddistiske og hindu templer sammen med kristne kirker – side om side. Eneste problem er iflg. min guide muslimerne, som ikke er ligeså tolerante som de øvrige religioners tilhængere. Det skal lige tilføjes, at de tidligere voldsomme stridigheder mellem tamiler og singhalesere stoppede den 19. maj 2009, hvorefter turiststrømmen til landet i øvrigt er eksploderet!

Med 21 mio. indbyggere til blot 65.000 km² giver det Sri Lanka en befolkningstæthed på 309 pr. km². Danmark har til sammenligning ca. 5,6 mio. indbyggere på et areal, der er 43.000 km², hvilket giver en befolkningstæthed på 130 pr. km². Det bekræfter mit generelle indtryk – nemlig at det overalt på øen vrimlede med mennesker. Alene fra 1871 til 2011 – altså på kun 140 år - er befolkningen 10-doblet (fra godt 2 til godt 20 mio.), hvilket gør Sri Lanka til verdens 7. mest befolkede ø!

Byerne ligger som ”perler på en snor”, der er stort set bebygget alle vegne og trafikken er enorm. En stor del af tiden kørte vi i kø eller holdt stille. Samtidig er trafikkulturen – for at sige det mildt – meget forskellig fra den vi kender i Danmark. Sagt lige ud: Det er tilsyneladende ”alles kamp mod alle”, hvor trafikanter med de stærkeste nerver klarer sig bedst. Et særligt fænomen er overhalende busser på landevejen. Gang på gang måtte min chauffør sætte farten ned til skridtgang samt køre næsten ud i rabatten for at undgå at blive ramt af en overhalende, modkørende bus. Ikke fordi det er noget specielt for Sri Lanka – andre lande i ”Den Tredje Verden” kan sagtens være med. Jeg er f. eks. sikker på, at Cairos chauffører ville kunne give Sri Lankanerne kamp til stregen.

Havde det været under 2. Verdenskrig, havde alle buschaufførerne kunnet få et job som kamikaze-piloter i Det Kejserlige Japanske Flyvevåben – de var alle (over)kvalificerede!

En kommentar til vejret:

I Colombo svinger dagtemperaturerne året rundt mellem 29 og 31 grader – i højlandet ved Nuwara Eliya mellem 19 og 22 grader. Temperaturerne er højest langs kysterne. I juli måned oplevede jeg desuden en høj luftfugtighed de fleste steder, men dels kørte jeg en stor del af tiden i bil med A/C – og dels havde alle hotellerne også A/C samt vifter (fans).

Hvis man har problemer med en temperatur på 30 grader kombineret med en luftfugtighed på 90 %, skal man overveje sit rejsemål endnu en gang – eller skære ned på diverse bjerg-, tempel- og byvandringer. Da jeg boede i Nuwara Eliya i højlandet lod jeg mig en morgen lokke til at tage lange bukser på såvel som en sweater, idet temperaturen om morgenen kun var 16 grader. En halv time senere måtte jeg bede min chauffør stoppe, så jeg kunne få shorts på samt få min sweater af! Men, dermed er det ikke sagt, at enkelte kuldskære personer ikke kan have glæde af lange bukser – de må gerne låne mine! M.h.t. regn oplevede jeg i starten af ferien i Dambulla et ualmindeligt heftigt tropisk regnskyl, der varede i 75 min. Alt sejlede i haven, men allerede en time efter, var vandet forsvundet. Senere på ferien oplevede jeg kun en enkelt kortvarig byge – det var al den regn jeg oplevede under ferien – og tak for det!

 

 

Pas på hvad du drikker under Ramadanen!

Sådan et glas hvidvin kan føre til meget!

Selve flyrejsen:

Flyrejsen foregik med Qatar Airways fra Kastrup via Doha til Colombo. På den måde var turen delt op i to afdelinger med en rimelig ventetid i Doha. Turen fra Kastrup til Doha var fastsat til 6 t. og 10 min., og den sidste del til 5 t. I virkeligheden var turene kortere. Med denne opdeling var det tåleligt at rejse så langt – jeg har prøvet rejser, der uden afbrydelser har varet 10 – 14 timer – det er lang tid, skal jeg hilse at sige!

Pladsforholdene såvel som serveniveauet på Qatar Airways fly ligger efter min mening over gennemsnittet, og hjemturen gik oven i købet ekstra hurtigt, men til gengæld havde jeg tre timers ventetid midt om natten i Doha.

Dog havde jeg på hjemturen en lidt speciel oplevelse, der egentlig var ubetydelig, men alligevel gjorde mig vred: På turen fra Doha til København fik jeg en sandwich og bad om hvidvin til maden. Ingen problemer, men stewarden insisterede på at hælde hele flaskens indhold op i mit glas. Tidligere på turen havde jeg oplevet det samme med rødvin – med det resultat at rødvinen skvulpede over i skødet på mig pga. turbulens. Jeg prøvede at forklare den unge steward, at det var uhensigtsmæssigt at hælde det hele op på én gang. Men, så fik jeg en forklaring, der fik mig ”op i det ”røde felt”: ”Om jeg ikke var klar over, at vi befandt os i Ramadanen, og det derfor ikke var god tone at vise, at man drak alkohol”.

Mit svar faldt prompte: ”Jeg er fand’me ikke muslim, og hvad muslimer tror, tænker og mener om mine vaner, rager mig en høstblomst”. I øvrigt befandt jeg mig i et fly på vej til Danmark, hvor skønsmæssigt mindst 90% af passagererne var danskere (og IKKE muslimer), og derfor fandt jeg det utåleligt at jeg som dansker skulle ligge under for tåbelige muslimske skikke. Én ting er, at det næsten er umuligt at undgå hallal-slagtede kyllinger i fly (en modbydelig og uetisk slagteform), men at jeg også skal skjule, at jeg drikker et glas vin a.h.t. sippede muslimer – der trækker jeg grænsen. Men, jeg valgte på stedet ikke at gøre det til et kæmpeproblem, hvilket jeg desværre nok heller ikke havde fået noget som helst ud af!

Her begyndte og sluttede min ferie

Min rundrejse:

Min rejsearrangør havde oprindeligt lagt en slags ”skabelon” for en 14 dages rundrejse frem. Men, den kunne sagtens ændres i.h.t. mine ønsker, så jeg fik skåret de længste bjerg-, tempel- og byvandringer fra (bl. a. p.g.a. temperaturen). Desuden fik jeg reduceret bade- og dase andelen væsentligt. Så til sidst stod jeg med en (næsten) selvkomponeret 14 dages rundrejse i Sri Lanka med min egen, private guide og chauffør, der fulgte mig i alle 14 dage. Forinden havde jeg via nettet bestilt og betalt (20 US$) for et visum, som jeg fik fremsendt via e-mail.

Jeg landede i lufthavnen lidt nord for Colombo, og første stop var Hotel Jetwing Sea i Negombo lige nord for Colombo midt på vestkysten. Min rejse gik herefter ind midt i landet i retningen nordøst. Herfra gik turen i flere tempi i retningen syd-syd-øst indtil vi landede ved kysten i det sydøstlige hjørne. Herefter fulgte vi kysten vest- og nordpå med flere overnatninger undervejs – indtil vi endte på starthotellet: Jetwing Sea i Negombo.

På denne måde fik jeg nogenlunde dækket den sydvestlige tredje- eller fjerdedel af øen – en rundrejse incl. afstikkere på 800 –1000 km.

Det var nemt at finde ud af det med tidsforskellen (+3 1/2 time under vores sommertid).

En af de nye 1000 rupee sedler med et billede af præsidenten under én af hans valgkampagner!

Tidsforskellen:

Tidsforskellen mellem Danmark og Sri Lanka er under dansk sommertid: + 3½ time (4 ½ time under vores vintertid). Jeg landede i Colombo om natten kl. 01.00 dansk tid, og stillede så mit ur frem til kl. 04.30 lokal tid. Da jeg landede i Danmark kl. 11.00 Sri Lanka tid, stillede jeg uret tilbage til kl. 07.30 om morgenen – så enkelt er det!

Valuta på Sri Lanka:

Valutaen er Sri Lanka Rupee (LKR), og den officielle kurs er (juli 2012) ca. 4,59 DKK for 100 rupees – eller for nemheds skyld: 100 rupees er lig ”en flad femmer”!

Når vi taler drikkepenge anbefaledes det i min rejsevejledning, at give kuffertslæberen 80 rupees (4 DKK). Det er simpelthen til grin. Jeg prøvede med 100 rupees (5 DKK), og smilet var behersket. I virkelighedens verden bør disse mennesker, der slæber vores kufferter med et smil have 200-300 rupees (10-15 DKK). Jeg kørte et par gange med de lokale tre-hjulede ”tuk-tuk” taxier – her slipper du ikke under 100-200 rupees for selv korte ture (5-10 DKK). Jeg havde også en 15 km lang tur, der kostede mig 1000 rupees (50 DKK).

Prisniveauet på lokale restauranter er meget lavt, og kan ikke sammenlignes med det, du finder på de 4 – eller 5-stjernede hoteller, jeg boede på. Men selv her er prisniveauet ikke til at falde i svime over. Frekventerer du lokale restauranter, skal du dog lige være opmærksom på hygiejnen – noget du normalt ikke behøver at tænke over på de store hoteller. Efter nogle få dage med diarré fravalgte jeg dog hotellets isterninger (og husk: drik aldrig vand fra hanen, men fra flaske med ubrudt låg – også ved tandbørstning).

Hvad angår prisniveau kan jeg nævne, at en lokal øl ”Lion Beer” 62,5 cl. kostede i baren på mine hoteller typisk 400-500 rupees (20-25 DKK). På en sejltur fik jeg et mere ydmygt sted serveret ½ l Coca Cola (til min bådfører) samt en ”Lion Beer” 62,5 cl til 400 rupees. Jeg flottede mig og gav manden 500 rupees (25 DKK) for de to genstande.

NB: Når du på hoteller og i barer kigger på menukort og vinkort/drinkskort, ser priserne umiddelbart fornuftige ud. Men, det er altid priser uden skatter og/eller afgifter eller service. Når du ser regningen kan du derfor ikke genkende beløbene. Den praksis er vi jo ikke vant til i Danmark! Derfor giver jeg normalt ikke drikkepenge på de store hotellers restauranter – jo, hvis én af tjenerne gør en ekstraordinær indsats – f. eks. den overtjener, der på ét af hotellerne egenhændigt lavede mig en omelet om aftenen (mens jeg havde diarré) – han fik 1000 rupees (50 DKK).

Veksling/at hæve penge:

Du kan kun hæve rupees (på dit hævekort) eller veksle til rupees på selve Sri Lanka. Altså er det første du gør, når du lander i Colombo (efter at have fået dine kufferter), at gå mod udgangen. Lige udenfor udgangen, men stadig inde i selve lufthavnsbygningen, ligger der flere vekselbutikker samt en hæveautomat (som vi kender den hjemmefra). Du kan derfor vælge enten at medbringe ”en mindre formue” i en eller anden vestlig valuta, og så veksle disse til rupees i lufthavnen.

Eller - som jeg foretrækker det - at hæve penge på mit MasterCard i lufthavnen, og så medbringer jeg en mindre reservebeholdning af Euro (som jo kan bruges over det meste af Europa). US-dollars bruger jeg sjældent – det er ikke så tit, jeg har brug for disse – her er Euro mere gangbare. Under min seneste rejse hævede jeg penge 3-4 gange undervejs (min chauffør og guide vidste præcis hvor bankerne med pengeautomater lå – dem var der en hel del af – men jeg plejede at forberede ham på, ”at vi inden for de næste par dage skulle finde en automat” o.s.v.). ”Tuk-tuk chaufførerne” ved også præcist, hvor disse banker/automater befinder sig.

På alle mine hoteller kunne man desuden uden besvær veksle Euro (og Dollars) til rupees. Jeg vekslede 2 gange en 20 Euro-seddel – den indbragte hver gang det formidable beløb af 3080 rupees! NB: Normalt hævede jeg kun 10.000 rupees ad gangen (500 DKK), idet sedlerne fyldte så meget. Og så skyndte jeg mig tilbage til hotellet og fik dem vekslet til 500- og 100-rupee sedler, idet jeg stort set kun brugte mine rupees til drikkepenge og småindkøb. Drikkevarer og evt. forkost på hotellerne skrev jeg på værelset, og betalte med mit credit card ved afrejsen.

I virkeligheden burde jeg have haft disse små fyre med hjemmefra, men jeg plejer aldrig at have problemer med maven under rejser!

Sygdom/hygiejne:

Nu har jeg et par gange nævnt, at jeg under rejsen havde maveproblemer, hvilket jeg ellers aldrig oplever under mine mange udlandsrejser. Jeg havde omhyggeligt undgået postevand, men havde indtaget isterninger. På et tidspunkt spurgte jeg i baren på hotellet, hvor deres isterninger kom fra (det kunne jo være, at de lavede dem af postevand)! Svaret var, at de fik dem af en leverandør – jeg opgav herefter at følge sporet, og undgik siden hen isterninger. Med min chaufførs hjælp fandt vi hurtigt et lille apoteksudsalg i et supermarked, og den unge dame åbnede hurtigt en æske med Imodium og tog 10 stk. ud – desuden fik jeg nogle få piller mod mavesmerter/mavekneb.

At betale ved kasse 1: 400 rupees (20 DKK). På hjemrejsedagen fik jeg en ”tuk-tuk” chauffør til at hjælpe mig (det var turen til 50 DKK), idet jeg var bange for, at problemerne var opstået igen. Han fandt et apotek, og jeg fik igen 10 stk. Imodium fra en æske. Pris: 300 rupees (15 DKK). Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidste har kunnet nøjes med at betale 15-20 DKK på et dansk apotek. NB: Pillerne virkede!  

OBS: Jeg har her ult. oktober 2012 i forbindelse med min næste rejse til Kenya den 9. november været på mit lokale apotek og købt 20 stk. Imodium til 80 DKK!!!

Elektricitet

Sri Lanka har ligesom Danmark 220 volt. Stiktyper varierer meget. Mange steder vil du kunne bruge de danske 2-ben-stik, dog nogle gange under lidt alternative forhold. Alternativt vil adapter nogle gange kunne lejes i hotellets reception på hotellerne. Det allerbedste, vil dog være at have adapter med hjemme fra.

Sådan stod der i min rejsevejledning!

På ingen af hotellerne kunne jeg anvende de danske to-benede stik! Jeg har imidlertid i.f.m. tidligere rejser indkøbt to elektriske ”universal-adaptere”. Jeg er den type mand, der altid falder for den slags ”dippedutter”, der kan lette dit liv under rejser til fjerne himmelstrøg. Under reklamerne står der altid, at ”de kan anvendes over stort set hele verden”! ”Det er løgn – tro ikke på det – det passer som regel ikke”! Min sidst indkøbte adapter var endda et produkt fra det ærværdige land Schweiz.

På Sri Lanka havde jeg på alle 6 hoteller held med at låne en gratis adapter, som kunne bruges til de efterhånden mange elektriske tingester, som vi har anskaffet os (shaver, fotoapparat, mobiltelefon etc.). Min mobiltelefon var i øvrigt et kapitel for sig selv – jeg havde få dage før afrejsen skiftet operatør, så da jeg slukkede telefonen i Kastrup, fik jeg den aldrig tændt igen p.g.a. en forkert pinkode. Så jeg lånte mobiltelefoner af hoteldirektører, fik dem til at sende e-mails for mig etc. Jo, jo, der var skam en fin service, når man gik til ”toppen”.

Gennem tidligere rejser har jeg i øvrigt ”tiltusket” mig adaptere fra flere forskellige lande – de meget rare at have! 

En faldefærdig hytte nær Negombo beliggende ved den 350 år gamle hollandsk byggede kanal, der flød med affald og stank som bare pokker.

Her ramte tsunamien Sri Lanke. Det meste utrolige var, at store dele af sydvestkysten også blev ramt!

Levestandard og miljø:

Som nævnt bor der rigtigt mange mennesker på øen. Hotellerne jeg boede på var luksushoteller, men udenfor hotellerne var der utrolig megen fattigdom og forfald. Masser af huse var blot faldefærdige rønner med sammenflikkede bliktage og flettede måtter af palmeblade i stedet for rigtige vægge. På mange grunde med huse på, var husene ikke færdiggjorte, og der lå byggematerialer og/eller byggeaffald alle steder.

Gaderne samt jordstykkerne med huse flød med affald, og floderne var i den grad tilsvinede og forurenede. Badning og tøjvask foregik i stærkt forurenede kanaler og floder.

Men landet er frodigt, og det fleste afgrøder kan høstes to gange årligt. Mange dyrkede grøntsager på selv de mindste, ledige arealer. Eneste afgrøde jeg så dyrket i større omfang, var ris, som de endda kunne eksportere af. Dertil kommer de enorme teplantager i det sydlige højland fra kolonitiden, som er anlagt på de stejleste bjergsider. Det sker da også, at nogle af teplukkerne styrter ned efter regnskyl, som har gjort jorden fedtet.

Der er med andre ord ikke meget gloriøst ved landet i dag, selvom man ved at besøge de mange tempelruiner samt ruiner af kongelige paladser kan få en fornemmelse af landets storhed blot nogle få hundrede år tilbage. Til landets nuværende standard hører også fortællingen om tsunamiens effekt på øen i 2004. Op mod 50.000 mennesker døde langs sydvestkysten – over sydkysten til langt oppe nordpå på østkysten. Og tusindvis af huse blev ødelagt. Den dag i dag kan man se masser af tomme grunde langs kysterne – i dag er det mange steder forbudt at bygge tæt på kysten.

Til sidst under levestandard og miljø skal jeg tilføje, at jeg under min rejse kun mødte ”siger og skriver én tigger”. Og de handlende var ikke specielt aggressive – ikke som f. eks. i Nordafrika, de arabiske lande og Tyrkiet. Jeg véd, at mange mennesker ikke bryder sig om disse meget aggressive sælgere, og mange bryder sig endnu mindre om at prutte om prisen. Personligt har jeg ikke noget mod disse sælgere, og jeg elsker at prutte om prisen. Selvfølgelig – har du penge nok kan du bare betale det først forlangte, men det er absolut tåbeligt.

Én af de få hanelefanter på Sri Lanka med stødtænder. Tidligere tiders trofæjægere har sørget for denne sitiation (asiatiske hanelefanter har ikke altid fra naturens side stødtænder - og hunnerne har det aldrig)!

Nationalparker:

Sri Lanka har en lille håndfuld naturparker, hvoraf Yala Nature Reserve i den sydøstlige ende af øen er den største. Den besøgte jeg to dage i træk, men sammenlignet med de 20-30 gange jeg har været på safari i Sydafrika, var det ikke imponerende *). Desuden er landets naturparker under stærkt pres p.g.a. tørke og befolkningstilvæksten – en udvikling som vi i endnu højere grad kan iagttage i nabolandet Indien.

*) Med lidt held kunne du bl. a. iagttage:

  • Asiatisk elefant (hannerne som regel uden stødtænder)
  • Vild vandbøffel
  • Vildsvin
  • Sambar hjort
  • Sika hjort (spottet deer)
  • Nilgai antilope
  • Asiatisk læbebjørn
  • Krokodille
  • Leopard (der er 20-25 stk. tilbage i Yala Nature Reserve)
  • Påfugl
  • Pelikan, stork, hejre, ibis m. fl. fugle

Jeg så alle dyrearterne – på nær sambar hjort, læbebjørn og leopard.

Min guide og chauffør Priyontha.

Besøg hos min guide:

Under sidste halvdel af mit besøg på Sri Lanka siger min chauffør, at han ville invitere mig hjem til sig selv for at hilse på hans kone og børn. Jeg lurede lidt på hans gestus – jeg tror nemlig ikke, at det er normalt at guider/chauffører inviterer deres kunder hjem til sig selv – også fordi jeg havde en lumsk anelse om, at hans boligforhold lod en del tilbage at ønske.

Vi havde ganske vist haft et fortrinligt samarbejde (følte jeg), jeg roste ham for hans store viden – ikke kun om forholdene på Sri Lanka – men også hans almene viden om f. eks. forholdene i Europa. Desuden havde jeg rost ham for hans tålmodighed og overbærenhed, idet han lo – og på de rigtige tidspunkter, når jeg fortalte vittigheder. På et tidspunkt havde jeg også givet ham 1000 rupees til at købe en lille ting til hans kone fra mig.

Jeg insisterede på at købe en lille ting til hans tre børn på h.h.v. 18, 14, og 8 år – den ældste var en dreng. Jeg køber en ret dyr barbermaskine (skraber) samt chokolade og kager til pigerne – alt sammen efter faderens råd – selvom han mente, at jeg ikke behøvede at betale så meget. Hans protester var dog ikke så højlydte, at det blev pinligt. Jeg havde sat 50 DKK af pr. barn men endte med i alt at købe for 90 DKK.

Da jeg kom frem til hans hus, gik mine bange anelser i opfyldelse. Huset var nedslidt, havde rå betongulve, men dog vinduer og døre, som alle var åbne p.g.a. varmen. Indbo havde de ikke meget af, men de havde dog to fjernsyn – så behøvede de ikke at skændes om programmerne, sagde jeg for sjov. Problemet var, at det ene fjernsyn var gået i stykker under tsunamien i 2004, hvor familien mistede alt. Men fjernsynet stod stadig på reolen 8 år efter!

Jeg blev anbragt i en lænestol ved et sofabord med en forhenværende hvid lysedug, der ikke så ud til at have været vasket i umindelige tider. Varmt som det var, svedte jeg tran, hvilket var tydeligt for enhver. Min guide tog så et chartek og sad og viftede mig om hovedet, så jeg fik lidt brise – det var pinligt. De havde ganske viste strøm samt en elektrisk vifte, men da jeg kom, havde de strømafbrydelse.

På et tidspunkt spurgte manden, om jeg ville spise med. Nu stod jeg virkelig overfor et dilemma! Dels havde jeg stadig efterveer fra min diarré, så jeg tænkte på hygiejnen – dels tænkte jeg på, hvad de mon kunne finde på at servere for mig. Endelig strejfede tanken mig også, at det var et af familiemedlemmernes ration, jeg ville få. Så jeg tænkte hurtigt og sagde til manden: ”Du véd jeg kun spiser to måltider om dagen p.g.a. mine piller – morgen og aften. Så pænt nej tak”! Der var ingen, der protesterede eller pressede mig!

Den mest pinlige episode opstod lige før jeg tog af sted. Guiden havde undervejs købt to kolde øl til mig, hvoraf jeg drak 1 ½. Derfor mærkede jeg et vist pres på blæren, og bad om at låne deres toilet. Jeg så med det samme panikken brede sig i konens blik, og manden sagde tøvende, at toilettet ikke var ligesom på de hoteller, jeg boede på. Konen styrtede ud bagved, og jeg hørte en plasken af vand. Jeg blev så sendt ud bagved, gennem køkkenet, der lignede en jordhule uden vinduer, og hvor hun lavede mad på noget der lignede et åbent ildsted v. hj. a. indsamlet brænde fra haven.

Sidste rum var toilettet – det var et såkaldt ”pedal-lokum” som jeg også kender dem fra franske provins-campingpladser for 25 år siden – altså et hul i jorden med to trædesten, når man skulle ”stort”. Nu skulle jeg kun ”småt”, og efter kun 1 ½ øl kunne jeg uden det store besvær ramme det beskedne hul i gulvet. Efter mit ærinde tog jeg en pøs vand, og smed vandet ud over gulvet. Jeg tror, at begge parter åndede lettet op, da jeg sagde farvel!

En sidste lille ting omkring min guide. Efter førstedagen gav jeg ham 500 rupees (DKK 25), hvilket han tog imod. Da jeg næste dag ville give ham yderligere 500 rupees, takkede han nej. Han ville hellere have et samlet beløb, når min ferie var ovre. Det ville han så give til sin kone. Jeg gættede, at han var bange for, at han løbende selv ville spendere de 500 rupees, hvilket han bekræftede. Jeg sagde til ham i hans hus, at jeg havde besluttet hvor mange drikkepenge han skulle have til sidst, men jeg ville give ham et tilbud:

Han kunne få sine drikkepenge nu her på stedet – og så ville han i lufthavnen på afrejsedagen yderligere få alle de rupies jeg havde tilbage. Det sagde han ja tak til, og konen fik de 5000 rupees, jeg gav ham på stedet. I lufthavnen fik han yderligere 2500 rupees, så sammenlagt fik han i alt 8000 rupees eller DKK 400, hvilket ikke var én krone for meget som følge af hans indsats gennem de forudgående 14 dage - det svarede til ca 28 DKK om dagen! Til gengæld var det uden tvivl et temmelig stort beløb målt efter hans og hans kones målestok!

Den berømte Logan safir på 423 karat (85 g). Den blev fundet på Sri Lanka, og er verdens næststørste, kendte blå safir! Stenen blev i 1960 af Mrs. Logan foræret til The Smithsonian Institution, Washington D.C. i USA. Verdens største, kendte safir blev i 1966 fundet i det nordlige Burma - den var på 63.000 karat - svarende til 12,6 kg.!

Ædelstene og Sri Lanka:

En af de absolut mest interessante ting man kan tage med sig hjem fra Sri Lanka, er ædelstene. Landet har en naturlig forekomst af flere arter af ædelstene samt et utal af smukke halvædelstene. Blandt ædelstenene kan jeg nævne: Safirer, rubiner, topaser, granater og amatyster. Man regner med, at verdens bedste smykkeamatyster kommer fra Sri Lanka. Navnene på de utallige former for halvædelstene er svære at holde styr på. Og efter min hjemkomst har jeg fundet ud af, at udtrykket "halvædelstene" er gammeldags - idag karakteriserer man alene ædelstene efter deres hårdhed - og prisen afhænger bl. a. heraf, samt naturligvis hvor sjældent forekommende de enkelte ædelstene er. Af de "gamle" halvædelstene kan jeg lige i flæng nævne: "Abelone, koral, lapis lazuli, onyx og turkis". Rav, som faktisk er et meget blødt materiale, regnes også med under ædelstene!    

Minedriften er meget gammeldags – jeg besøgte en hånd-udgravet mine, der lignede en gammeldags brønd hvorfra man med håndkraft trak grus op fra 30 meters dybde, vaskede gruset i flettede kurve – og til sidst stod man med resultatet i form af grove klumper af ædelstene og halvædelstene. Da Sri Lanka er en socialistisk republik, ejer brugerne ikke minerne, blot retten til at udnytte dem.

Det er økonomisk fordelagtigt at købe smykker med ædelstene på Sri Lanka. Prisen på guld og sølv er verdensprisen – her er der intet at spare. Men de hjemmeproducerede eller -udvundne ædelstene er billigere - de koster direkte fra minen måske kun 20% af, hvad de ville koste hos en dansk juvelér! Også arbejdskraften er - ikke overraskende - væsentligt billigere end i Danmark. Man kan sagtens, hvis man har lidt tid, få designet sine smykker efter egen smag. Jeg købte smykker på flere af hotellerne, samt i den mine, som jeg besøgte.

Konklusion:

Som jeg skriver andetsteds på min hjemmeside er jeg lidt i tvivl om, hvad jeg skal synes om min rejse til Sri Lanka. Godt nok besluttede jeg mig for rejsen i sidste øjeblik, og i en ideel verden havde jeg nok valgt et lidt mindre varmt tidspunkt for min rejse – men lad nu det ligge – så stor forskel på temperaturerne er der ikke!

Det der får mig til at tvivle, er den store fattigdom, den lurvethed, al det snavs og forurening som man som besøgende oplever. Og så den store befolkningstæthed der gør, at der ikke er megen plads tilbage til den mindste smule uberørt natur. Jeg véd godt, at landet har nogle nationalparker, men selv disse er under pres p.g.a. den stigende befolkningstilvækst. M.a.o. er der ikke meget opløftende at hente her, hvis man er ude efter noget positivt på ferien.

På den anden side oplever jeg befolkningen som positive, høflige, glade for turister samt meget ivrige efter at få at vide, hvad vi turister som gæster mener om landet og dets befolkning. På alle hoteller spurgte personalet om min mening. Her gang kom jeg i et dilemma: Skulle jeg lyve eller sige sandheden? I virkeligheden finder jeg det deprimerende at opleve disse – i mine øjne uhyggelige eller kedelige ting. I starten undslog jeg mig for at svare ved at sige, at jeg først lige var kommet til landet. Senere svarede jeg noget i retning af, ”at jeg syntes det var synd at opleve så megen fattigdom uden at jeg kunne gøre noget ved det”. Og det var ikke helt forkert.

Men, summa-summarum: Det er med lidt blandede følelser jeg kigger tilbage til min ferie, hvor jeg trods alt rejste på ”1. klasse”, idet jeg boede på nye eller nyere 4- eller 5-stjernede hoteller (takket være tsunamien)! I alle tilfælde kan jeg nu bedre udtale mig om forholdene i landet, hvor jeg har besøgt det! Og hvis du spørger mig om jeg er blevet skuffet i mine forventninger, vil svaret nok blive et nej, idet mine oplevelser nogenlunde svarede til det, jeg havde forventet.

Min rundrejse gik fra Negombo til Dambulla med afstikkere til h.h.v. Pinawela (elefanter) vest for Kandy og Polonnaruwa (ruiner) øst for Dambulla. Derefter videre til Kandy og Nuwara Eliya med en afstikker til Mawanella, der lå mellem Negombo og Kandy. Derfra videre til Tissamaharama på sydkysten. Og så vestpå langs kysten til Unawatuna Beach (mellem Weligama og Galle). Igen videre langs kyste til Hikkaduwa, og herfra videre til Negombo. Min guide boede ved kysten syd for Negombo. På denne måde fik jeg dækket den sydvestlige tredje- eller fjerdedel af øen!

Skildpadde-udklæknings-farmen "Kosgoda Turtle Hatchery". Her står jeg med en daggammel havskildpadde!

Min rejseplan:

Nu har det aldrig været min tanke, at dette skulle være en rejsedagbog, så efterfølgende beskrivelse er min rejseplan med en række supplerende oplysninger.

Dag 1 – torsdag den 12.07.2012

Afg. Kastrup kl. 11.15 med Qatar Airways QR 98 til Doha. Ankomst Doha 18.25 lokal tid. Afgang Doha kl. 19.55 lokal tid med QR 304 til Colombo. Ank. Colombo kl.  03.25 lokal tid (den 13.07). Efter at have fået kontakt med min guide og chauffør samt hævet penge i lufthavnens pengeautomat, blev jeg af min guide kørt de 12 km til mit hotel.

Jeg fik som lovet hjemmefra mit hotelværelse på Hotel Jetwing Sea, Negombo allerede kl. 05.00 om morgenen!

Dag 2 – fredag den 13.07.2012

Jeg hvilede til kl. 07.30, hvorefter jeg stod så op og fik morgenmad. Jeg sov derefter til kl. 14.00. Eftermiddagen blev brugt til at udforske, hotellet og baren samt nyde stranden. Hotellet lå nemlig med en pragtfuld placering lige ned til stranden.

Overnatning Hotel Jetwing Sea, Negombo

Dag 3 – lørdag den 14.07.2012

Kl. 08.00 transfere med guide de 100 km til Pinnawela for at se et center for forældreløse elefanter (Pinnawela Elephant Orphanage). Vi var lige kommet ind i centeret, da alle 70 elefanter vandrede ned gennem byen Pinnawela for at komme til at bade i floden Maha Oya. Det var et rent tilløbsstykke for publikum – jeg nyd synet på 1. parket fra en restaurant godt hævet over floden forsynet med 62,5 cl. iskold Lion Beer ved min højre hånd. Om eftermiddagen kørte vi videre til Dambulla til mit nye hotel. Resten af eftermiddagen var på egen hånd.

Overnatning Thilanka Resort & Spa, Dambulla

Dag 4 – søndag den 15.07.2012

Jeg havde en tidlig start på en sightseeing tur m/guide til byen Polonnaruwa nordøst for Dambulla. Det var landets første egentlige by samt hovedstad i Middelalderen. Jeg beså alle de mange tempel- og paladsruiner. Derefter gik turen tilbage til Dambulla, og resten af dagen var på egen hånd. Som nævnt tidligere kunne jeg ikke bruge min egen mobiltelefon, men så lånte jeg en mobiltlf. af hotellets venlige direktør – jeg var igennem til min ven, der skulle hente mig i lufthavnen i ca. 8 sekunder, hvor han opfattede, at jeg var uden mobiltlf. - og derfor kunne vi ikke ringe sammen i Kastrup ved min hjemkomst. Det var også på dette hotel jeg kom i snak med et par venlige hollændere, og det var her at jeg købte de første – og fleste – smykker til min datter. Juveleren var nu også en yderst tiltalende ung mand.

Overnatning Thilanka Resort & Spa, Dambulla

Dag 5 – mandag den 16.07.2012

Aftenen før havde jeg fået juveleren til at love, at han ville hjælpe mig med at klippe min alt for stramme vielsesring af mandag morgen, før jeg skulle rejse videre. Sent søndag aften gjorde jeg så det, at jeg holdt mine hænder under koldt vand i 10 minutter samt kom sæbe på hænderne. Så lykkedes det lige pludseligt at få ringen af på den nemme måde. Om morgenen viste jeg glædestrålende juveleren, at jeg havde fået ringen af selv. Ved synet af den nedstryger og de tænger han havde medbragt, var jeg glad for, at jeg selv havde klaret sagen! Kl. 09.00 gik turen så videre til byen Kandy med guide. Undervejs besøgte vi én af Sri Lankas mest kendte krydderihaver, hvor de især er kendt for produktionen af kanel. Resten af dagen var på egen hånd.

Overnatning Hotel Topaz, Kandy 

Dag 6 – tirsdag den 17.07.2012

Jeg startede dagen med besøg med guide hos en maskemager samt et maskemuseum i Kandy. Derefter gik turen videre til det store tempelkompleks Dalada Maligawa i Kandy. Jeg måtte lyne det nederste af mine bukser på igen før tempelbesøget, desuden blev mine sandaler deponeret i en garderobe før jeg gik ind i templet på bare tæer – al respekt for guderne! Derefter kørte vi tilbage til hotellet. Kl. 16.00 blev jeg hentet og kørt til trommedans i Kandy. Efter trommedansen optrådte nogle ildslugende personer, samt en person, der gik på gloende kul. Aftenen var til fri disposition.

Overnatning Hotel Topaz, Kandy

Dag 7 – onsdag den 18.07.2012

Der var planlagt en tidlig transfere fra hotellet til byen/togstationen i Peradeniya. Derefter skulle jeg alene have været kørt videre med tog i 5 timer til stationen Nany Oya. Transfere 1 time herfra til mit hotel i Nuwara Eliya. Resten af dagen var til fri disposition. NB: Togturen måtte aflyses p.g.a. min diarré! Jeg blev på Hotel Topaz indtil kl. 12.00 i bekvem afstand fra toilettet, og blev derfra kørt direkte videre til næste hotel. Mine hollandske venner Alphonse med kone, som jeg mødte to gange under ferien, påstod at jeg ikke var gået glip af noget – toget var et gammelt vrag! På vejen til hotellet passerede vi i højlandet et utal af imponerende teplantager.

Overnatning Hotel Galway Forest, Nuwara Eliya

Dag 8 – torsdag den 19.07.2012

Transfere med guide til Ravana Falls & Ravana grotten – d.v.s. grotten havde jeg fravalgt. Vi var stadig i området kaldet "Little England" med de mange teplantager. Undervejs stoppede vi ved en tefabrik, hvor jeg lærte alt om "hvid te, grøn te og sort te". Det var faktisk meget interessant, og jeg kan berette, at jeg (som ellers normalt er kaffedrikker) under hele ferien kun drak te - og rigtigt meget, idet deres te var utroligt velsmagende!. Vi fortsatte til det næste hotel, der lå lige udenfor Yala Nationalparken ved østkysten. Efter indkvarteringen var der eftermiddags- og aftensafari i Yala Nationalparken, hvor vi så en del dyr – dog hverken bjørn eller leopard. NB: Vejene i parken var rædselsfulde – udenfor parken så jeg en såkaldt ”Vejhøvl” – den kunne de med fordel have anvendt i parken

Overnatning Hotel Hibiscus Garden i Tissamaharama v/Yala

Dag 9 – fredag den 20.07.2012

Morgensafari i jeep med guide i Yala Nationalpark på vej mod sydøstkysten. Vi var af sted før en vis herre fik sko på for at være de første i parken (og det lykkedes)! Chaufføren kørte som død og helvede – vi manglede jo en leopard. 14 dage efter havde jeg stadig blå mærker efter turen, herunder også en bule i tindingen. Desuden knaldede jeg hovedet op i taget 7-8 gange - heldigvis var det kanvastag. Og vi så ingen leopard! Herfra gik turen tilbage til hotellet for at pakke, hvorefter vi kørte videre i personbil med min guide til Unnawatuna Beach.

Overnatning Hotel Unnawatuna Beach Resort

Dag 10 – lørdag den 21.07.2012

Dagen var på egen hånd ved Unnawatuna Beach. Om morgen mødte jeg tilfældigt mine hollandske venner Alphonse med kone fra Thilanka Resort & Spa i Dambulla  ved morgenbordet. Det var da noget af et tilfælde. Vi spiste middag sammen om aftenen, og jeg gav dem mit visitkort – så kunne de ved lejlighed besøge min hjemmeside og se billeder fra Sri Lanka. I løbet af dagen gik jeg en lang tur langs stranden – helt ud til en pynt, hvor alle de lokale badede – sjovt nok med tøj på, hvilket i hver tilfælde gjaldt kvinder og børn. Min guide forklarede mig, at ude ved pynten var der mere lavvandet end ud for hotellet, og da ingen af hans landsmænd kunne svømme, undgik de de meget dybe steder ud for mit hotel. Da jeg harvde gået MINDST 1 km., valgte jeg den luksus at hyre en "Tuk-tuk" til turen hjem. Han forlangte og fik den uhyrlige sum af 10 DKK for turen!

Overnatning Hotel Unnawatuna Beach Resort

Dag 11 – søndag den 22.07.2012

Tidligt om morgen var der transfere langs kysten til byen Galle, hvor der var sightseeing med guide. Byen er et af de bedste eksempler på en fortificeret by i Asien bygget af europæere. Den første bosættelse faldt sted i 1500-tallet af portugisere, men det var hollænderne, der i 1700-tallet fortificerede byen. Galles fort er det største stadig eksisterende fort i Asien bygget af europæere. Derfra gik turen videre til Hikkuduwa Beach. Resten af dagen var på egen hånd.

Overnatning på Hotel Citrus Hikkaduwa (Beach)

Dag 12 – mandag den 23.07.2012

Dagen på egen hånd ved ved Hikkudawa Beach. NB: Sent om aftenen blev jeg forstyrret af en busfuld engelske teenagere, der var ankommet til hotellet tidligere på dagen. Fra kl. 22.30 til 24.00 spillede de musik så højt, at hele hotellet rystede. Jeg ringede flere gange til receptionen og brokkede mig uden det hjalp.

Overnatning på Hotel Citrus Hikkaduwa (Beach)

Dag 13 – tirsdag den 24.07.2012

Dagen var på egen hånd ved ved Hikkudawa Beach. Jeg mødte om morgenen hotellets direktør, der beklagede støjen aftenen før (han vidste åbenbart, at det var mig, der havde klaget). Han spurgte så, om der var noget han kunne hjælpe mig med. Ja, det var der – han kunne sende en e-mail for mig til min datter – det havde personalet kort forinden nægtet at hjælpe mig med (jeg kunne jo hverken ringe eller SMS’se fra min mobiltelefon). Jo, selvfølgelig, det skulle han nok klare. Det viser, at man altid skal gå til ”hovedet”!

Overnatning på Hotel Citrus Hikkaduwa (Beach)

Dag 14 – onsdag den 25.07.2012

Kl. 09.00 var der transfere mod Colombo med guide. Undervejs stoppede vi ved Kosgoda Turtle Hatchery, hvor man indsamlede skildpaddeæg for udrugning og udsættelse. På Sri Lanka, som så mange andre steder, er havskildpadderne truet p.g.a. mangel på ynglesteder samt fordi befolkningerne indsamler skildpaddernes æg for at spise dem. Det var sjovt at stå med daggamle havskilpaddeunger i hånden! Efter besøget skulle jeg have været på shopping i Colombo, men i stedet besøgte jeg min guide og hans familie i deres hus (se nærmere herom). Herfra fortsatte vi til Negombo lige nord for Colombo – stedet hvor min ferie startede 14 dage tidligere!

Overnatning Hotel Jetwing Sea, Negombo

Dag 15 – torsdag den 26.07.2012

Dagen var på egen hånd. Sidst på formiddagen blev jeg kontaktet af en ualmindelig dygtig lille sælger, der solgte sejlture på en nærliggende kanal samt floden Maha Oya (den samme flod, hvor "The Elephant Orphanage" lå oppe nordpå). Kl. 11. startede vi - der var et pænt stykke at gå, og jeg fik så i den gamle hollandske kanal, hvor vi startede, oplevet Sri Lankansk fattigdom og forurening på første hånd. Men, der var dog også en del dyreliv at iagttage, når vi kom ud på selve floden. Men, jeg er sikker på at chefen tog r.... på mig - han forlangte og fik 6000 rupees for den 1 1/2 time lange tur (DKK 300)! Resten af dagen slappede jeg af, læste og sad på stranden med en kølig drink ved hånden.

Overnatning Hotel Jetwing Sea, Negombo

Dag 16/17 – fredag den 27.07.2012/lørdag den 28.07.2012

Kl. 16.30 havde jeg aftalt transfere fra hotellet til lufthavnen ved Colombo. Det lykkedes mig at få lov til at beholde mit værelse indtil kl. 15.00 uden at skulle betale ekstra. Op ad formiddagen fik jeg symptomer på en ny gang diarré, og jeg tænkte med gru på, hvordan jeg skulle klare hjemturen. Jeg for ud på gaden, hyrede en ”tuk-tuk” taxi, og han kørte mig en tur på 15 km til et ordentligt apotek, hvor jeg som tidligere nævnt fik købt 10 stk. Imodium. Det viste sig heldigvis, at der var tale om falsk alarm - eller også virkede Imodium-tabletterne. Jeg blev som aftalt kørt til lufthavnen, og så var skemaet som følger:

Afg. med QR 303 kl. 20.25 lokal tid. Ank. Doha kl. 22.45 lokal tid. Afg. Doha med QR 95 kl. 02.10 lokal tid. Ank. Kastrup kl. 07.40 lokal tid (lørdag den 28.07). Jeg tror nok vi landede ½ time tidligere!

Rejsen indeholder (resume):

Overnatninger:

  • 3 x Hotel Jetwing Sea, Negombo
  • 2 x Thilanka Resort & Spa, Dambulla
  • 2 x Hotel Topaz, Kandy
  • 1 x Hotel Galway Forest, Nuwara Eliya
  • 1 x Hibiscus Garden, Tissamaharama v/Yala
  • 2 x Hotel Unnawatuna Beach Resort, Unnawatuna Beach
  • 3 x Hotel Citrus, Hikkaduwa (Beach)

- I alt 14 overnatninger på 7 forskellige hoteller!

Forplejning:

½ - pension (BB&D = Bed, Breakfast & Dinner)

Planlagt sightseeing:

  • Pinnawalla
  • Pollonnaruwa
  • Krydderihave ved Kandy
  • Bytur i Kandy (kun delvist p.g.a. varmen)
  • Ravana Falls & Ravana grotten (sidstnævnte aflyst)
  • 2 x safari i Yala Nationalpark
  • Bytur i Galle (blot gennemkørsel)
  • Kosgoda Turtle Hatchery
  • Bytur i Colombo (aflyst til fordel for besøg hos guide)

På egen hånd:

3 dage ved h.h.v. Unnawatuna Beach & Hikkaduwa Beach

Transferes:

Fra lufthavn til hotel, mellem hoteller og fra hotel til lufthavn. Dertil de nævnte byrundture samt togrejsen

International Flights:

Kastrup – Doha (Qatar) – Colombo – og omvendt

Togrejse:

Fra Peradeniya til Nany Oya (aflyst, som tidligere omtalt)

Rejsetid:

Flyrejsen: 6 t. 10 min + 5 t. = ca. 11 t. 10 min

Togrejsen: Ca 4-5 t.

Rejsen er tilrettelagt i samråd med Andreas Muldgaard fra Rejse-eksperterne, der gjorde et godt stykke arbejde. Alle planlagte arrangementer forløb programmæssigt, og der var desuden mulighed for improvisation på stedet. Også en stor ros til den lokale rejsearrangør Jetwing Travels*) og deres repræsentanter - især min guide og chauffør Priyantha Jayawickrema,  Omaya travels web www.omayatravels.com der var min trofaste følgesvend under hele mit ophold på øen!

*) Det familieejede foretagende Jetwing ejer og driver desuden 10 hoteller på øen. Alene i Negombo lå der fire Jetwing hoteller på samme (lange) vej - jeg boede på Hotel Jetwing Sea i strandkanten.

NB: Se også mine billeder fra Sri Lanka!

CoolVildSmiler stort