Så er julefrokosten år 2015 vel overstået!

Italienske sild med soltørrede tomater

28.12.2015: Årets julefrokost blev igen i år gennemført med succes. Stort set alle retterne blev rost højlydt - måske lige med undtagelse af "Skagen kartoffelsalat med sild", hvor der nok var lidt for meget kartoffel og for lidt sild. Men, så véd jeg det til en anden gang. Jamie Oliver silden var jeg spændt på, men den revne citronskal reddede opskriften, der blev rost meget. Jeg portionsanrettede den i forvejen på en lille skive smurt rugbrød - på den måde kunne den faktisk også gå som en forret!

 Blinker

 NB: Jeg bruger i alle tilfælde gammeldags, modnede sild i mine opskrifter!

 

Her er årets 8 opskrifter:

Italienske sild med soltørrede tomater Smiler stort

Ingredienser:

4-5 mar. sildefileter

8 stk. soltørrede tomater i olie

1 krukke basilikum

2-3 fed hvidløg

1/2 dl revet parmesanost

2 dl creme fraiche

3/4 dl mayonnaise

Sort peber

3 finthakkede, soltørrede tomater samt basilikumblade til pynt.

Fremgangsmåde:

Skyl og afdryp sildefileterne og skær dem i mindre stykker. Bland hakkede tomater, hakket basilikum og presset hvidløg. Tilsæt parmesanost, creme fraiche og mayonnaise. Smag til med peber.

Bland sildestykker og sauce. Lad silden stå nogle timer og trække før serveringe. Garnér med finthakkede, soltørrede tomater og hele basilikumblade.

 

 

Jamie Oliver sild (4 pers)Smiler

Ingredienser:

4 halve, mar. sildefileter

4 halve skiver rugbrød (gerne hjemmebagt)

1 dl creme fraiche

1 bdt finthakket purløg

1 lille, finthakket rødløg

Rød stenbiderrogn som pynt

1 citron (den revne skal)

Lidt dild til pynt

Fremgangsmåde (portionsanrettet):

Smør de 4 halve stykker rugbrød, og anret de halve sildestykker på brødet hver på sin tallerken. Læg en klat creme fraiche ovenpå sildefileten, og drys godt med hakket rødløg og purløg over det hele. Slut af med lidt stenbiderrogn på toppen. Til allersidst drysser du lidt revet citronskal over det hele, og pynter af med lidt dildkviste.

NB: Kan også anvendes som en forret!

 

Pestosild a lá Monica{#smileys123.tonqueout}

Ingredienser:

4-5 mar. sildefileter

Pesto:

1 krukke basilikum

2-3 fed hvid hvidløg

Ca. 1 dl revet parmesanost

50 g pinjekerner, ristede

1 dl olivenolie

Salt & peber efter smag

Garnering:

Basilikumblade og ristede pinjekerner

Fremgangsmåde:

Skyl og afdryp sildefileterne og skær dem i mindre bidder.

Pesto: Kom basilikum, hakket hvidløg, revet parmesanost og lidt olie i en blender. tilsæt yderligere olie lidt efter lidt indtil pestoen har en lind konsistens. Rist pinjekernerne på en tør pande, og bland 3/4 af de gyldne pinjekerner i blender og kør videre. Smag til med salt og sort peber.

Anret sildebidderne på et fad, og fordel pestoen ovenpå sildebidderne. Garnér med basilikumblade og resten af de ristede pinjekerner. 

 

 

Sild a lá OsloKærlighed

Ingredienser:

4 mar. sildefileter

2 hårdkogte æg

1 tsk sennep

Groftmalet sort peber

2 spsk rapsolie

1 spsk (vin)eddike

2 spsk piskefløde (madlavningsfløde)

1 tsk sukker

Hakket persille

Fremgangsmåde:

Skær fileterne i små bidder. Mos de hårdkogte æggeblommer og bland dem med sennep og peber. Rør lidt olie i bagefter. tilsæt eddiken og den ikke-piskede fløde. Smag til med sukker og rør lidt hakket persille i.

Bland sildebidderne i dressingen, og garnér med de hakkede, hårdkogte æggehvider samt hakket persille.

Sild med krydderurterSmiler stort

Ingredienser:

4-5 mar. sild

1 bdt persille

1 bdt dild

1 bdt purløg

2-3 store, syltede agurker

1 syrligt æble

1-2 tsk karry (el. efter smag)

150 g mayonnaise

150 g cheasy fraiche

Fremgangsmåde:

Sildefileterne skylles, afdryppes godt og skæres i strimler på 1/2-1 cm bredde. Persille, purløg og dild hakkes fint og de syltede agurker samt æblet skæres i fine tern. alt blandes forsigtigt.

Karryen røres i mayonnaisen og cheasy fraichen, og sildebidder samt kryddergrønt vendes forsigtigt i saucen. Der pyntes af med tomatbåde og et par dildkviste. Bør trække mindst 1/2 døgn før serveringen.

Skagen kartoffelsalat med sildSyg

Ingredienser:

3-4 mar. sildefileter

600 g kogte kartofler

1 stort løg

8 skiver syltede rødbeder (100 g)

1-2 æbler (150 g)

50 g mayonnaise

4 dl tykmælk naturel (el. A38)

1-2 spsk fransk sennep

1-2 tsk karry

1/2-1 spsk (vin)eddike

Evt. 1/2 tsk sukker (smag dig frem)

3 hårdkogte æg

Purløg

Fremgangsmåde:

De kogte kartofler skæres i tern. Løget pilles og æblet skrælles - begge skæres i tern. Rødbederne skylles, afdryppes og skæres i tern. Alle fire dele blandes, og anrettes på et fad. Mayonnaise og tykmælk blandes, og krydderierne tilsættes og smages til. Lad dressingen hvile 1/2-1 time før du fordeler den over fyldet.

Sildene skæres i små strimler og anrettes i et mønster overpå dressing og fyld. Æggene skæres i skiver eller hakkes. og fordeles over eller mellem sildestykkerne. Finthakket purløg drysses over til sidst.

 

SkagensildSmiler
 stort

Ingredienser:

4-5 mar. sild

Sauce:

2 dl mayonnaise

2 dl cheasy fraiche

1 spsk honning

10-15 cm finthakket porre

1 syrligt æble med skræl i små tern

1 bdt fintklippet dild

50 g rød stembiderrogn

Pynt:

Hårdkogte æg i kvarter

Dildkviste

Fremgangsmåde:

Rør ingredienserne til saucen sammen, skær sildefileterne i passende bidder, og vend dem i saucen.

Ved serveringen garnéres der med hårdkogte æg, der enten er hakkede eller skåret i kvarter. Pynt til sidst med dildkviste.

 

Stegte pebersild i eddikeVild

Stegte sild i eddike kan dele vandene blandt sildespisere. Jeg véd egentlig ikke rigtigt hvorfor? Er det fordi hele huset lugter (stinker) af sild efter tilberedningen - eller er det fordi de færdiglavede, stegte sild fra supermarkedet absolut er kønsløse og ulækre? Heldigvis oplever jeg i flere tilfælde mennesker, der efter at have at have smagt en god, hjemmelavet stegt sild udbryde: "De smager faktisk bedre end jeg troede!" 

Ingredienser:

8-10 ferske, hele, rensede og udbenede sild

Rugmel

Salt Lidt cayennepeber

Fedtstof til stegning

Lage:

4 1/2 dl eddike

3/4 dl vand

4-5 spsk sukker (efter smag)

15-20 hele peberkorn

10 tørrede enebær

5-6 laurbærblade

1 stort løg

1-2 peberfrugt (rød)

Pynt:

1 rødløg

Fremgangsmåde:

Kog ingredienserne til lagen i nogle minutter sammen med det groft hakkede løg og ca. det halve af peberfrugterne i strimler. Lad lagen køle af.

Fjern finnerne fra silden, og skyl den. Fileterne vendes sammenlukkede *) i rugmel iblandet salt og cayennepeber. Steg dem i 3-4 minutter på hver side i godt med fedtstof til de er smukt gyldne.

Læg de nystegte sild trække på køkkenrulle for at fjerne fedtstoffet, og læg dem derefter i en skål, og hæld den afkølede lage over. Til sidst pyntes med strimlet peberfrugt samt fintskåret rødløg. Trækker koldt indtil næste dag.

*) Du kan evt. smøre fileterne indeni med dijonsennep og drysse lidt tørret dild på før stegningen!