Opskrifterne for min julefrokost 2016
Så er årets julefrokost overstået!
Her følger opskrifterne på de 8 forskellige silderetter, jeg valgte at servere for venner og familie den 26.december 2016. Vi var i alt 12 personer - incl. mine børnebørn, der efterhånden er ved at lære, at spise sild.
Der var som sædvanlig forskellige meninger om, hvilke retter, der smagte bedst (nogle kan bedst lide datteren - andre moderen.....). De mest velsmagende har jeg markeret med en glad smiley!
🙂
Et bredt udvalg af sildeopskrifter
Ret: | Ingredienser: | Fremgangsmåde: | |
1. Absolut sild
| 4 kryddersildefileter 1 rødløg Lage: 3 spsk grovkornet dijonsennep ½ dl eddike 3 ½ dl vand | 3 dl sukker 1 spsk peberkorn ½ spsk fennikelfrø Tilbehør: Hårdkogte æg skåret i kvarter Evt. creme fraiche rørt op med hk løg | Skær fileterne i mundrette bidder. Bland ingredienserne til lagen og kog dem op. Afkøl lagen. Skær rødløget i skiver. Anret sildestykkerne i en skål blandet med skiver af rødløg. Til sidst hældes den afkølede lage over. Stilles koldt i 1 døgn før servering, hvor der pyntes med æggebådene. NB: Man kan også servere retten m. creme fraiche rørt op med hakkede rødløg som tilbehør. |
2. Basilikumsild m. parmesanost 🙂 | 1 glas mar. sild (4-5 fileter) 1-2 fed hvidløg 4 spsk olivenolie 1 krukke basilikum
| 1 dl mayonnaise 1 dl cheasy fraiche 1 dl friskrevet parmesanost
| Bland mayonnaise og cheasy fraiche i en skål. Kom den revne parmesanost, basilikum, hvidløg og olivenolie i en blender, og bland basilikum blandingen med mayonnaise og cheasy fraiche. Skyl og afdryp sildefileterne grundigt, og skær dem i mindre bidder. Derefter vendes bidderne i saucen. Skal stå koldt i ½ - 1 døgn før serveringen, hvor der pyntes af med lidt basilikumblade. |
3. Fennikelsild m. ingefær 🙂 | 1 glas mar. sild 1 fennikel 1 lime, saften og skallen 2 dl creme fraiche Ingefær, ca. 1 cm revet 2 – 3 dildkviste Peber |
Til garnering: Fersk dild 1 rød chili i ringe 2 – 3 dildkviste Peber
| Fjern de yderste grove blade af fennikelen, og skær den i ganske tynde skiver og lad den trække i skål, hvor limesaften hældes ud over. Bland den revne limeskal i. Creme frachen blandes med den revne ingefær, lidt hakket dild og peber. Afdryp silden godt, og skær den i gaffelbidder og vend dem i creme fraichen. Bland fennikel med sild og creme fraiche. Smag til med lidt sukker efter behov – eller lidt peber. Til sidst garneret med dild og skiver af chili. |
4. Matjessild m. rødbeder og æble | 2 ds matjessild (5 el. 6 stk. matjessild) 2 rødløg 150 g syltet rødbeder | 3 hele syltede agurker 3 syrlige æbler 2 ½ dl cheasy fraiche Friskkværnet peber |
Skær matjesfileterne i mundrette bidder og læg dem i en skål. Skær rødløg og æbler i tern. Endelig skæres de syltede agurker i skiver. Bland sild, rødløg, rødbedeskiver og syltede agurker sammen. Læg æblerne ovenpå, og læg cheasy fraichen på toppen. Krydr med friskkværnet peber. |
5. Norsk silderet | 3 – 4 fileter af kryddersild 1 løg 1 syrligt æble 2 æggeblommer 4 spsk piskefløde 2 spsk sildelage | ½ spsk cognac 3 spsk hakket persille Til garnering: Løgringe Klippet dild |
Hak løget samt skræl æblet og skær det i terninger. Pisk æggeblommer og piskefløde sammen, og smag til med lidt lage fra sildene samt cognac. Bland de hakkede løg, æble og hakket persille i saucen. Skær sildefileterne i mundrette bidder og anret dem på et serveringsfad. Hæld saucen over silden og garnér med løgringe og dild. |
6. Principsild fra Føtex | 1 glas Princip dildsild m. 4 sorte prikker på låget (gammeldags modnede sild) fra Føtex
| 1 rødløg 1-2 tsk tørret dild Lagen fra silden Lidt lagereddike | Tag fileterne op af glasset (4 ½ filet), skyl dem, dup dem tørre og skær dem i mundrette bidder. Hæld lagen igennem en sigte, og kassér løg mm. Den oprindelige lage indeholder rigtig meget sukker/er meget sød, og du tilsætter derfor lidt lagereddike efter smag. Til sidst tilsættes den tørrede dild. Sildebidderne lægges i en skål, den ”nye” lage hældes over og der pyntes af med rigeligt med løgringe og lidt frisk dild. Skal trække koldt i mindst ½ døgn før serveringen. |
7. Senneps- marineret sild 🙂 | 4 marinerede sildefileter Flydende honning 2 dl crème fraiche
| 4 spsk mayonnaise 1 tsk hk dild 2 spsk sød sennep 2 tsk Dijon sennep | Skyl sildefileterne, afdryp dem grundigt og skær dem i “gaffelbidder” (på skrå). Smag crème fraichen til med sød og stærk sennep samt honning. Bland alt sammen undtagen silden – til sidst vendes sildestykkerne isaucen. Opbevares koldt nogle timer før servering! |
8. Stegte sild i sherrylage | 8 sildefileter 2 rødløg 40 g smør Rugmel Salt Peber
| Lage: 2 dl sherryeddike 1 dl tør sherry ½ dl vand 10 hele peberkorn 2 laurbærblade.
| Skær rødløgene i skiver. Smelt smørret på panden og steg løgringene i halvdelen af smørret ved medium-varme, til de er bløde. Hæld lidt af sherryeddiken på og tag det hele af panden efter 3 min. Vend de lukkede sildefileter i rugmel blandet med salt og peber og steg dem ved kraftig varme i resten af smørret. Kog lagen sammen. Læg de stegte sild i en skål og hæld de stegte løg og den afkølede lage over. Lad dem stå i køleskabet til næste dag, så lagen kan sætte sig. |
Seneste kommentarer
Hej Keld
Jeg læste notatet om sildelagkage, jeg vil gerne bede om din opskrift-/skrifter.
På forhånd tak.
Mange skønne opskrifter. Har ikke prøvet nogle endnu, men det vil jeg rode bod på.
Hilsen
Kaj
Kan man tage sildene op af lagen og stege dem igen inden servering, så de serveres varme/lune?
I Historisk Samfund for Viborgegnen er vi i gang med at tilrettelægge foredragssæsonen 2023. I uge 39 i sept. vil vi sætte fokus på Osmannerrigets fald. Vil det være nogetfor dig at komme til Viborg
Hej Keld. Flot arbejde, det kunne også være interessant at få den massive hjælp til Rusland fra de Allierede via Murmansk med i fortællingen. Den stod på i alle krigsårene og kostede over 3000 søfolk.