Lokalhistorie:

Efter at have boet i Ølstykke kommune siden 1972 (i dag en del af Egedal kommune sammen med de tidligere kommuner Stenløse og Ledøje-Smørum, fandt jeg det var på sin plads at forsøge at fastholde nogle af de hændelser, der gennem årene har fundet sted i - især Ølstykke - som jeg kender mest til. Desuden betydningen af de mange, ofte pudsige stednavne, som man finder rundt omkring i kommunen. Jeg har gjort det samme for Stenløse og Ledøje-Smørum, men ifølge sagens natur har jeg ikke det samme personlige kendskab til disse gamle kommuner - især ikke Ledøje-Smørum.

Min anstrengelser har mundet ud i 3 fyldige artikler med masser af illustrationer på h.h.v. 22, 17 og 8 sider. Se blot hvad jeg har skrevet til indledning omkring Ølstykke kommune:

Ølstykke - fortid og historie
Udarbejdet af Keld Krolmark, Ølstykke

Indledning  

Baggrunden for denne beskrivelse af Ølstykkes fortid og historie er dels min generelle interesse for historie – og ”hvad tingene betyder” og dels min særlige interesse for Ølstykke, hvor jeg har haft min bopæl i 37 år. Da jeg flyttede til Ølstykke i 1972 boede der vel omkring 7.000 mennesker, og Ølstykke bar stadig stærkt præg af, at være en landkommune. Ved udgangen af 2006 boede der næsten 16.000 mennesker, så der må siges at være sket en vis udvikling.

Jeg har desuden erfaret, at mange nytilflyttere – meget naturligt – kun har begrænset, eller ingen viden om den ikke så fjerne fortid i Ølstykke, f. eks. blot tilbage i 1970’erne. Man kan naturligvis sagtens leve uden f. eks. at have kendskab til hvor Karmstensgård lå, inden den blev nedrevet. Men det er samtidig mit indtryk, at mange nyere tilflyttere synes, det er interessant at vide lidt om fortiden i den gamle Ølstykke kommune.

Endelig oplever jeg, at som tiden går, forsvinder flere og flere spor fra ”fortiden”. Gamle stednavne som f. eks. Udlejre og Gl. Ølstykke, navne man ikke uden videre kan genfinde på sin vej rundt i Ølstykke. Derfor er det vel på tide, at fastholde nogle at stadierne i udviklingen gennem de sidste mange år. Også fordi Ølstykke, efter sammenlægningen med Stenløse og Ledøje-Smørum kommuner i Egedal Kommune, nu kun er en del af vores nye, store kommune, og interessen for den gamle kommune vil med tiden formentlig dale til fordel for den nye.

Selvom jeg langt fra er veteran i Ølstykke kommune – mange borgere har boet her længere end jeg, måske endda hele deres liv – så føler jeg alligevel, at jeg kan bidrage med en hel del viden, dels egentlig historisk, og dels om hvad der er sket for 30 – 40 år siden i kommunen.

Sideløbende med denne lille udredning har jeg udarbejdet tilsvarende ”notater” for h.h.v. Stenløse og Ledøje-Smørum kommuner. Her har jeg ifølge sagens natur ikke kunnet bidrage med personlige oplysninger eller oplevelser, idet jeg ikke har haft den samme føling med udviklingen – især ikke i Ledøje-Smørum. Men, ellers har jeg brugt den samme metodik og de samme kildetyper som for Ølstykke.

Forord:

Rent metodisk har jeg taget udgangspunkt i den gamle sogneinddeling (amt, herred og sogn fra 1660), som senere dannede grundlaget for sognekommunen – et begreb som man kender til frem til forrige kommunalreform i 1970, hvor sogn  (-ekommuner) blev til kommuner. Strukturen med sogneinddelingen spiller dog stadig en stor rolle i dagens Danmark.

Derfor har jeg som udgangspunkt beskæftiget mig med de kendte stednavne i kommunen (sognet/sognene) samt en hel del omkring gårdnavne, idet stort set alle udstykninger i Ølstykke har deres udgangspunkt i jord udstykket fra én af Ølstykkes mange gårde.  Alene i det gamle Ølstykke sogn var der ved Landboreformen i slutningen af 1700-tallet ca. 31 gårde (Gl. Ølstykke, Udlejre og Svestrup). I den sydlige del af Jørlunde sogn var der på den tid ca. 16 gårde (Skenkelsø og Sperrestrup) – i alt ca. 47 gårde. Dertil kommer et ikke nærmere kendt antal afbyggergårde (gårde, der er udstykket fra en anden gård efter år 1800). Mange af gårdnavnene som vi kender dem i dag, er først opstået i.f.m. udflytningen – f. eks. blev Juelsmosegård i Gl. Ølstykke til Bækkegården, og den udflyttede Ørnebjerggård tog navn efter det nærliggende Ørnebjerg. Endelig skete det også, at nye ejere foretog navneskift, f.eks. Hyldeland, der blev til Ny Toftegård i Stationsbyen.

Så landbrugets betydning for Ølstykke har været stor – helt op til nyere tid.  De store udstykninger i Ølstykke tog for alvor fart op igennem 1960’erne, hvor mange gårdejere solgte deres jord fra til udstykninger af parcelhusgrunde, men man kan godt sige, at landmændene et godt stykke op i nyere tid stadig havde indflydelse i kommunen. Tredserne og halvfjerserne var altså de årtier, hvor der alle steder i Hovedstadsregionen blev sat gang i udstykningerne, og parcelhusbyggeriet tog fart og københavnerne flyttede på landet næsten i bogstaveligste forstand. 

Men, set med 2009-briller må man stadig huske, at det ikke er så lang tid siden, at Ølstykke reelt var en landkommune. Alene de mange vejnavne afledt af gårdnavne vil minde gamle Ølstykke-borgere såvel som nytilflyttere om kommunens rødder. Ølstykke har en meget gammel historie – når man kører rundt i kommunen kan man observere de mange gravhøje, som kommunen er kendt for. Broncealderhøje, der daterer sig tilbage til 1000-2000 år før Kristi fødsel! Derfor har de fleste stednavne en meget gammel historie. Det er bl. a. disse ting, jeg med dette skrift har forsøgt at belyse!

En anden speciel ting for Ølstykke er, at man i kommunen har stolte hestetraditioner. Dels opdræt af væddeløbsheste og travheste, dels bevaring af den flotte, danske hesterace Frederiksborg hesten. Efter opdrættet mere eller mindre var opgivet af kongen på godset Hillerødsholm omkring 1870, optog man avlen i Ølstykke – først på Gl. Toftegård – og senere på Ny Toftegård, hvor "Institutionen Frederiksborg Hesteopdrættere" fik sit virke. Helt frem til 1984 var Ølstykke en betydende hesteby – med landet næststørste, årlige hestemarked efter Hjallerup marked!

Til sidst skal jeg blot bemærke, at jeg i en række situationer har været nødt til at drage konklusioner – måske på et ikke helt solidt grundlag. Desuden har jeg i stor udstrækning støttet mig til min hukommelse – men som vi alle véd – så bliver den ikke bedre med alderen. Derfor må jeg på forhånd erkende, at der kan være fejl i materialet – ikke bevidst – men af ovenstående årsager.

Kilder:
Mine kilder stammer for 90% vedkommende fra internettet, hvor jeg især har haft glæde af oplysningerne i Egedal Leksikon (Stenløse Lokalarkiv). Desuden Lokalplaner , Wikipedia , kirke- og sogneportaler , slægtsbøger og anetavler på nettet, Skov- og Naturstyrelsen samt en række private hjemmesider , etc.. Endelig har jeg med mine 37 år i Ølstykke kommune bidraget med egne erfaringer, synspunkter og oplevelser.