De fire indonesiske hovedøer - Sumatra, Borneo, Java & Bali har hver deres "køkkentraditioner"!

Oversigt over opskrifter under kategorien:

Indonesisk mad (6 stk.)

Ayam goreng

Ayam Kari Jawa

Bahmi goreng                                                                                           

Nasi goreng - Stegte ris med kylling og grønsager

Rendang daging

Rijstaffel på indonesisk

De hollandske koloniherrer gjorde den indonesiske ret "Rijstaffel" verdensberømt!

Ayam goreng

(4 pers.)

 

Ingredienser:

8 hele kyllingelår

2 spsk soja

4 fed hvidløg

20 g ingefær

3 spsk sød sojasauce (Ketjap manis – se Super Best)

3 tsk palmesukker (gula jawa på hollandsk)

eller ekstra Ketjap manis (sød sojasauce)

Salt

Peber

 

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180°. Læg kyllingelårene i en bradepande.

Blend hvidløg, ingefær og tilsæt salt og peber efter behov, indtil der opnås en grødet masse. Bland massen sammen med de to sojasaucer og palmesukkeret. Hæld blandingen over kyllingestykkerne, og lad kødet trække i blandingen i ca. 20 minutter.

Kom bradepanden midt i den forvarmede ovn Lad dem stege i ca. 35 min. og husk at vende dem af og til.

Serveres med ris/nudler samt lidt grønt (palmemarv, rød el. grøn peber, babymajs, champignon etc. svitset på panden).

 

 

Ayam Kari Jawa

(4 pers.)

 

Ingredienser:

1 unghane el. poulard

3 løg

3 fed hvidløg

10 g ingefær

3 stilke citrongræs

12 kimirinødder *)

3 hele nelliker

½ tsk revet muskatnød

6 spsk olie

4 dl kokosmælk

½ tsk sambal oelek

1 stang kanel

1 tsk koriander

3 spsk revet kokosnød

3 tsk palmesukker (Gula Jawa)

el. Ketjap manis (sød sojasauce)

Salt

Peber

*) Kan evt. erstattes af hasselnødder

 

Fremgangsmåde:

Del hanen eller poularden i 8 stykker.

Skær løgene i små tern, pres hvidløgene og skræl og riv ingefæren samt kemirinødderne. Skær citrongræsset i tynde skiver, og stød nellikerne i en morter.

Bland det hele sammen med sambal oelek, koriander, muskatnød, palmesukker og 2 spsk. olie samt salt efter behov.

Varm resten af olien i en gryde og brun hanen. Skru ned på svag varme og kom krydderblandingen i og lad det stege under omrøring i ca. 4 min. Kom kokosmælk og kanelstangen i, læg låg på gryden og lad det koge i ca. 30 min. Fjern kanelstangen og rør den revne kokos i.

Server retten varm.

Bahmi goreng

(2 pers.)

 

Ingredienser:

2 plader nudler

200 g skinkeschnitzler

1 fed hvidløg

1 stk gulerod

1 stk porre

1/2 tsk spidskommen

2 spsk ketjap manis

(sød soja sauce – se super Best)

1 tsk sambal oelek

200 g bønnespirer

2 spsk olie

1/2 pose frisk Legro koriander

 

Fremgangsmåde:

Kog nudlerne efter anvisning på pakken.

Skær kødet i strimler. Hak hvidløget fint, rens guleroden og skær den i meget fine strimler, rens porren og skær den i ringe.

Varm olie op i en wok eller stegegryde. Kom spidskommen, kød og guleroden i og svits det over høj varme i 3 minutter. Tilsæt hvidløg, porre, svits i 2 minutter. Smag til med kecap manis og sambal oelek. Kom bønnespirer og nudler i, varm retten godt igennem drys med rigelig frisk koriander og server straks.

Anbefalet tilbehør:
Koriander har en smag og aroma, der passer godt til indonesiske retter

En farverig ret, må man sige!

Nasi goreng - Stegte ris med kylling og grøntsager

(4 pers.)

 

Ingredienser:

4 dl jasminris

6 dl vand

Salt

Æggekage:

2 æg

4 spsk vand

Salt Peber

½ spsk olie

250 g champignon i kvarte

1 tsk karry el. gurkemeje

3 spsk ketjap manis *)

1 tsk sambal oelek

250 g fintsnittet savojkål

(el. hvidkål, sølvbede el. kinakål)

1 løg i tern

1 gulerod i lange, tynde strimler

150 g frosne ærter

300 g kogt kyllingekød

Olie

Tilbehør:

Sprøde løg af to løg

½ agurk i tynde skiver

1 bdt klippet purløg

*) Ketjap manis er en sød, indonesisk sojasauce, der kan købes i Super Best

 

Fremgangsmåde:

Skyl risene i flere hold vand og bring dem langsomt i kog i vandet tilsat 1 tsk. salt. Lad dem koge for tætsluttende låg i 20 min. Rør i risene med en gaffel og læg et viskestykke mellem gryde og låg og lad risene trække til de er kolde.

Pisk æggene med 4 spsk. vand og lidt salt og peber. Bag en tynd æggekage på en slip let-pande i 1/2 spsk. olie. Skær den i lange strimler.

Varm wokken eller en stor stegegryde, helst med slip let-belægning. Steg champignonerne uden brug af fedtstof til de er pænt brune, tag dem op og læg dem til side.

Varm resten af olien, tilsæt karry/gurkemeje og kort efter de kogte ris. Smuldr risen med fingrene, så der ikke kommer hele klumper med. Steg 4-5 min. til risene er ristede og varme.

Rør ketjap manis og sambal oelek sammen og tilsæt det. Vend grønsager og kylling i og varm hele retten igennem. Smag til med salt og peber.

Kom retten i et stort fad og læg et mønster af æggeomeletstrimler på toppen. Drys med sprøde løg og purløg og læg skiver af agurk langs kanten af fadet.

Tips:
Nasi goreng betyder blot stegte ris, og risen er også det eneste obligatoriske i denne ret. Grønsager og kylling kan varieres efter, hvad køleskabet byder på. Kyllingen kan fx erstattes helt eller delvis med rå eller kogt svinekød eller rejer. For at kunne stege risene er det vigtigt, at de er kogt i god tid, og at du ikke koger dem i for meget vand.

Rendang daging

(4 pers.)

 

Ingredienser:

750 g oksekød

1 stort løg

5 spsk olie

2 ½ dl vand

½ tsk gurkemeje

1 tsk stødt koriander

1 tsk stødt spidskommen

3 fed hvidløg

3 cm ingefær

3 tsk palmesukker

1 tsk sambal oelek

4 dl kokosmælk

1 spsk Asam (tamarind)

Salt

 

Fremgangsmåde:

Varm vandet til det når en temperatur på ca. 30 grader. Rør Asamen ud i det vandet og si det over en skål. Pres der sidste vand ud af sien og gem det. Resten smides ud.

Skær det pillede løg i små tern. Pres hvidløgsfeddene over løgternene og riv ingefæren oven på.

Varm oline i en gryde og steg kødet sammen med løgblandingen, ved stærk varme mens der røres rundt. Tilsæt gurkemeje, koriander, spidskommen, palmesukker, salt og sambal oelek.

Steg kødet indtil det er brunet på alle sider. Hæld kokosmælken og Asamvandet i gryden og lad det koge i ca. 1 min. Skru ned på lavt blus og lad retten småkoge i ca. 1 time.

Serveres med ris/nudler samt diverse grønt.

 

Rijstaffel på indonesisk

Ristaffel er en hyggelig ret at samles om - og børn elsker at kunne vælge deres tilbehør selv.

(4 pers.)

 

Ingredienser:

6 dl vand

1 tsk groft salt

4 dl løse ris, fx parboiled (ca. 320 g)

Kylling i karry:

25 g smør

2 tsk karry

1 dl syrlige æbler i små tern (ca. 50 g)

1 dl grofthakkede løg (ca. 50 g)

½ liter hvid mælkesauce 4%

(Arlas: Karolines Køkken®)

1 spsk sød chilisauce

4 kyllingefileter (ca. 400 g)

20 forårsløg i skrå skiver (ca. 300 g)

¾ tsk groft salt

Groftkværnet peber

Tilbehør:

Ristet kokosmel

Saltede peanuts

Mangochutney (sød)

Banan i skiver

Rød peberfrugt (snackpeber) i tern

Agurk i tern

Syltede ingefær

Ægte pickles på glas

Ristede jordnødder

 

Fremgangsmåde:

Bring vand tilsat salt i kog i en tykbundet gryde. Tilsæt risene under omrøring og kog dem ved svag varme og under tætsluttende låg i ca. 12 min. Tag gryden af varmen og lad risene trække, stadig under låg, i ca. 12 min.

Kylling i karry: Smelt smørret i en gryde ved kraftig varme men uden at det bruner. Tilsæt karry og lad det bruse af. Svits æbler og løg i smørret i ca. ½ min. Tilsæt hvid mælkesauce, chilisauce og kyllingefileter i mindre stykker og bring saucen i kog. Kog den ved svag varme i ca. 2 min.Tilsæt forårsløg og kog videre ved jævn varme og under omrøring i ca. 2 min. Tilsæt salt og smag til.

Ved serveringen:

Kom kylling i karry og ris i 2 varme skåle og server tilbehøret ved siden af.

NB: Retten kan også laves med flæskesmåkød skåret i aflange stykker á 2 cm. Desuden kan der suppleres eller veksles med f. eks. bambusskud og champignoner.

 

Kommentarer

08.09.2016 08:23

per

Opskrift på Keep a la Queen